Ann Trille Sodtmann-Bølling

Ann Trille Sodtmann-Bølling 

Lidt om min person og rent professionelt

Jeg har aldrig forstået hvorfor nogle mennesker er mere privilegerede end andre. Det har gjort mig nysgerrig på mennesker, psykologi og samfund. Det har ført mig til en 4 årig psykoterapeutisk uddannelse.

Under en sådan uddannelse arbejder man med sig selv og erkender både positive og negative egenskaber. Arbejdet med personlig udvikling gav mig en forståelse for hvor meget ansvar vi alle har i forhold til vort samfund. For nogle mennesker er det en naturlig ting at forstå, andre må yde en mere ihærdig indsats for at komme til den erkendelse.  Efter nogle år gav det mig lyst til at arbejde med børn og unge som var belastede af forskellige årsager. Jeg arbejdede på Døgninstitution gennem 5 år. Dette arbejde medførte at jeg oplevede mangler i et system, der rent faktisk godt ville hjælpe, men egentlig ikke formåede det, i den grad der var brug for.

Sidenhen har jeg uddannet mig til jurist, og er i dag advokatfuldmægtig på et strafferetskontor. Her beskæftiger jeg mig med straffesager og tvangsfjernelses sager, hvor jeg netop har fokus på mennesker der er blevet ekskluderet, eller har risiko for at blive ekskluderet.

Gennem mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med mennesker hvis udfordringer har bevæget sig fra at være mindre ting de ønskede at fungere bedre med, til mennesker hvis liv har været ved at gå fuldstændig i opløsning.

Der kommer tidspunkter i livet for os alle, hvor det er vigtigt, at der er andre mennesker omkring os, der er i stand til at holde fast i livlinen og som kan hjælpe til med at komme over på den anden side.

Hvorfor bakker du op omkring Lifechanges som ambassadør?

Lifechanges repræsenter evnen og viljen til at løfte andre. Kort og godt.

Vi burde alle være blade på det samme træ – men det er vi ikke. Mennesker træder ind i livet på meget forskellige vilkår.

Der er en vis forståelse for, at vi skal være opmærksomme den ulighed der findes i verden. Der en intellektuel forståelse, som blandt andet har udmøntet sig i Menneskerettigheder og i FN’s Handicap konvention. Men den dybe, sande forståelse af, hvordan vi fordeler goder i vores samfund og hvordan vi hjælper andre til at hjælpe sig selv, den er svær at finde.

Den største opgave man har som forældre, er at tage sit barn i hånden og vise det verden – og den største opgave et samfund har, er at ligestille sine borgere og give dem mulighed for at uddanne sig og udvikle sig. Alle har ønsker om at være del af et fællesskab og bidrage til det samfund vi lever i.

Lifechanges gør netop det. De tager opgaven seriøs med forståelse af at den udvikling der er behov for er længerevarende, udviklingen skal have tid til at modnes og manifestere sig i det enkelte menneske.

En væsentlig faktor er at Lifechanges har længerevarende programmer. Det er vigtigt for den enkelte deltager i programmet at have mennesker at læne sig op af, også efter at forandringerne er indtrådt.

Lifechanges har kun en agenda, og det er at ændre vilkårene for den enkelte.

Kan du referere til udsatte borgere på kanten af samfundet? På hvilken måde?

Lige fra jeg var barn har jeg kunne se de udsatte – dem der blev holdt uden for – dem der ikke var plads til og dem der blev holdt nede af andre.  

For mig er det nærmest et instinkt at se mennesker som de er og være nysgerrig på hvorfor deres liv udvikler sig som det gør.

Jeg kan referere til udsatte borgere på kanten af samfundet da jeg har arbejdet med børn og unge på døgninstitution. Jeg har senere uddannet mig til jurist med udsattes rettigheder for øje.

Hvad ser du som den største udfordring i vort samfund med borgere der er ekskluderet ?

Den største udfordring jeg ser, er vores kollektive manglende vilje eller evne til at tage ansvar for at alle modtager muligheden for at udvikle de potentialer, de er i besiddelse af.

Det er en udfordring, at der mangler forståelse for, at vi alle er lige berettigede.

Det er en udfordring, at der manglende forståelse for, at de som lever på udkanten af samfundet ikke selv har valgt det – og det er en udfordring, at vi ikke formår at løfte opgaven med en fælles positiv vilje

Når mennesker er ekskluderet, så er det fordi de har nogle udfordringer andet end at være ekskluderet. Det er den opgave der skal løftes. Vi skal bagom det enkelte menneske, så muligheden for udvikling opstår.