Birgitte Uggerhøj

Birgitte Uggerhøj

Hvem er du?

Mit navn er Birgitte Uggerhøj og jeg er 48 år. Jeg er mor til tre voksne børn i alderen 19 til 26 år og mormor til Madeleine.

Jeg blev uddannet frisør/stylist i 1989 og er i dag indehaver af frisør Flash i Dragør samt taget den spirituelle lederuddannelse ved Rikke Hertz. Jeg er desuden teknikker/underviser.

Jeg har afsluttet og bestået basisuddannelsen fra psykoterapeutisk institut og er i gang med den 2-årige overbygning.

Jeg er medlem af Soroptimisterne Dragør st. Magleby og har siddet i bestyrelsen i 10 år fra 2007 som vicepræsident og derefter som præsident.

Jeg har et samarbejde med fairway jobcenter og har mange i flexordning og i arbejdsprøvning i mit firma.

Jeg er medlem af Soroptimisterne Dragør st. Magleby og har siddet i bestyrelsen i 10 år fra 2007 som vicepræsident og derefter som præsident.

Desuden har jeg et samarbejde med fairway jobcenter og har mange i flexordning og i arbejdsprøvning i mit firma.

Som person er jeg er aktiv, positiv, åben og ærlig. Jeg har hest, hunde og jeg elsker at gå lange ture, dyrke yoga, meditation, kost, motion, ski, rejser, golf, mindfulness og hygge i familien og min dejlige kæreste Peter og hans to drenge og vores svigerbørn.

Hvorfor bakker du op om Life Changes som ambassadør?

Jeg vil gerne bakke op om Life Changes, da jeg gerne vil gøre en forskel; og her kan jeg bruge mine kompetencer som psykoterapeut og mit store netværk. Som den person jeg er, deler jeg samme værdier for unge mennesker som Life Changes. Det er vigtigt at møde de unge mennesker, hvor de er og hjælpe dem med at mestre og udfolde eget liv ved at blive set og spejlet. Her kan jeg bruges som mentor /støtte med erhvervsnetværk og som psykoterapeut. Alle fortjener en plads i samfundet.

Hvad er det ved dette projekt, der gør, at du har valgt at blive ambassadør for Life Changes?

Jeg har valgt at blive ambassadør for Life Changes, fordi når et ungt menneske er eksempelvis 18 år, har de brug for en voksen at støtte sig til praktisk, ift. uddannelsesplan mm.
De har også brug for en til at hjælpe sig med at mestre sin hverdag; her ser jeg en stor mulighed for de unge i efterværn og i en udslusning ved hjælp af mentorstøtte og voksenkontakt. Det mener jeg, er et super godt initiativ fra Life Changes. Efterværn og udslusning ved mentor – og voksenstøtte er virkelig ting, jeg ser som en ny mulighed, og jeg vil være stolt af som ambassadør at være vidne til, at det bliver til noget.

Hvad ser du som den største udfordring i vores samfund med borgere, der er ekskluderet?

Det er en stor udfordring at være sat af og ikke passe ind, fordi det hele i dag går så hurtigt.  Mennesker der er ekskluderet er uden for normen, trænger i den grad til en håndsrækning og os, der har overskud, har pligt til at række ud. Den største udfordring er så at få det rigtige samarbejde i gang for den person, man gerne vil hjælpe, så det ikke kun er for en kort omgang, men for et længere forløb.