Facebook-opdatering: "Life Changes' stifter Manuela …" (362150984154446_904837559885783)

Life Changes' stifter Manuela Reith Rasmussen fylder 60 år på lørdag.
Hun forlod det private erhvervsliv med ledende stillinger inden for ejendomsbranchen efter tredive år, for at stifte Life Changes for tre år siden.
Sideløbende med sin karriere, har hun været bl.a. mentor og støttekontaktperson for kriminelle og udsatte unge i tyve år. Og startskuddet til Life Changes, blev en samtale med et tidligere højtstående bandemedlem, der opfordrede hende til at tilbyde noget andre aktører ikke gør. Og kender man til Life Changes' arbejde, vil man vide at det netop er det Manuela og hendes hold af ildsjæle gør.
I stedet for at holde en stor fødselsdag eller reception, har hun valgt at bruge pengene på en række vederlagsfrie mentorforløb for de unge. På den måde bliver Manuelas fødselsdag lige i hendes ånd.