Indblik i skizofrenes tanker og følelser.

Det er så svært at træde ud af døren, ud til en verden der er fuld af fordomme. En verden hvori jeg frygtes og ses som utilregnelig, én der i aller højeste grad ønsker at gøre andre mennesker fortræd.

Den 36 årige Peter har nu i 11 år levet med skizofreni. Sindslidelsen første spor viste sig i hans sene teenageår, og lidelsen blev konstateret nogle få år efter. I de første år efter konstateringen af skizofreni kæmpede Peter to kampe. Sygdommen sideløbende med stigmatiseringen. Han oplevede en kæmpe byrde i form af et ekstremt stigma, meget større for denne sygdom end alle andre psykiske lidelser.

Tit oplevede han at sindslidelsen for andre nærmest påtog en mytisk eller religiøs form, hvor mennesker med lidelsen ses at være djævelske, ondskabsfulde troldmænd og heksekvinder. "I starten var det svært at træde ud af døren, ud til en verden der er fuld af fordomme. En verden hvori jeg frygtes og ses som utilregnelig. Som et monster der i aller højeste grad ønsker at gøre andre mennesker fortræd".

Efterhånden som Peter lærte sygdommen at kende, overlod han stigmaet til verden udenfor og valgte at skabe sit egen billede af den person han var. Skizofrenien gjorde ham nemlig ikke ondskabsfuld og han kunne aldrig finde på at gøre en flue fortræd. Han vælger at dele sit syn på sygdommen med læseren. "Jeg lever i den samme verden som alle andre, med de samme normer og regler, jeg aldrig kunne finde på at overtræde. Samtidigt vil vores fællesverden til tider bare se lidt anderledes ud for mig, indeholde elementer som kun jeg ser, føler, hører eller mærker. Dette kan være de mest banale ting. Jeg ser fx øjne overalt eller fugle".

"Jeg har lært at min sygdom ikke behøver at være så slem eller farlig, og selv hvis den var, så definerer den mig ikke som person".

Skizofreniens mest kendte symptomer er hallucinationer og vrangsforestillinger. Udover disse findes også mistede initiativ, og afskårethed fra andre. Peter fortæller, at det er nemt at isolere sig fra omverden, da man netop ser og hører ting andre ikke gør, og det kan være svært at være sammen med folk uden at de misforstår eller kigger skævt. Dog kan man sagtens forene ens egen sideløbende vrangsforestillinger og hallucinationer med den egentlige verden, i de fleste tilfælde.

Nogle skizofrene kan desværre have meget depressive og aggressive vrangsforestillinger, hvilke kan føre dem ud i upassende adfærd, men dette sker ikke i alles tilfælde. Og selv hvis det gør, så kan medicinering afhjælpe med stor del af dette. Skizofrene kan lære til dels at leve som andre mennesker uden sygdommen. Ca. 20% af skizofrene får gunstige resultater af behandlinger der både indeholder medicin og psykologhjælp. 60% får tilbagefald af dårlige perioder, hvilket i mange tilfælde tænkes at være utilstrækkelig enten medicinering eller terapi. 20% bliver kronisk syge hvilket betyder, at de social bliver ubæredygtige. Dette er et stort antal, og kan have meget at gøre med hvornår sygdommen påbegyndes behandlet, og hvor meget der arbejdet på behandling.

I Peters tilfælde har en god kombination af medicin og terapi gjorde vidundere, og gjort at han i dag ikke er meget mærket af sygdommen. En sådan stærkt stigmatiseret sygdom behøver ikke at stoppe ens liv, og stigmatiseringen bør slet ikke være til stede. Peter en et eksempel på hvordan man med skizofreni kan leve et godt liv.

Kilder:
Peter som ønsker at være anonym
Www.netpsykiater.dk
Www.netpsych.dk
Www.psykiatri.rn.dk