Jeannette Popowitz

Hvem er jeg?

Jeg hedder Jeannette Popowitz, er 57 år og er født og opvokset på Vestlolland.

Jeg er oprindeligt uddannet industrilaborant, men kom på revalidering i 1996 og fik her mulighed for at læse til socialpædagog. Min første praktik foregik på en kostskole for børn og unge med ADHD, Asperger Syndrom og andre diagnoser. Efter min praktik fortsatte jeg som vikar og senere i fastansættelse i 8 år på stedet.

Efterfølgende har jeg har arbejdet lidt i psykiatrien og 4 år på en STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Undervejs gennem disse år har jeg taget en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi og nogle coachuddannelser (klassisk coaching, stress-, relations- og ungecoaching). De sidste ca. 4 år har jeg været selvstændig coach med mit eget lille firma Popowitz Coaching.  I mit arbejde kombinerer jeg min erfaring og mine uddannelser, og de mennesker jeg arbejder med, kan gå fra mig med konkrete redskaber, de kan bruge i livet fremover.

Jeg har altid haft et varmt hjerte for unge mennesker med udfordringer og med særlige behov af en eller anden slags. En af mine kæpheste er derfor, hvordan vi arbejder med disse unge og andre mennesker i det hele taget, og hvordan vores tilgang som professionelle omsorgspersoner til mennesker er.

Det er der, jeg har fundet min niche som coach. Det er meget vigtigt, at vi som disse omsorgspersoner er i balance med os selv, for at vi kan give noget til andre, så de kan lære og udvikle sig. Hvis vi ikke er i balance, kan der meget hurtigt opstå konflikter, negativ kommunikation og dårlige relationer til det menneske, vi har med at gøre og/eller til andre.

Som person er jeg rummelig og empatisk, og jeg har en anerkendende og nærværende kommunikation og relation til det menneske, jeg står overfor.

Hvorfor bakker du op om Life Changes som ambassadør?

Jeg vil gerne bakke op om Life Changes, da jeg gerne vil være med til at gøre en forskel for udsatte unge mennesker. Det kan jeg se, jeg kan gøre med mine erfaringer og mine kompetencer enten direkte til den enkelte unge eller som sparring og/eller supervision til de mennesker, som er tæt på de unge mennesker. Det er jo, som tidligere nævnt, vigtigt for mig, at vi er i rimelig balance for at kunne arbejde med denne målgruppe. På den måde kan vi netop skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser og grobund for at komme i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet hos den enkelte. Dette er værdier. som jeg kan se, at jeg i høj grad deler med Life Changes.

Kan du relatere til udsatte borgere på kanten af samfundet? På hvilken måde?

Jeg har valgt at blive ambassadør for Life Changes, fordi jeg har oplevet og stadig oplever, hvor vanskeligt det kan være for den udsatte unge at få skabt nogle gode funktionelle rammer lige præcis for ham eller hende for at kunne fungere personligt og socialt i privatlivet. Det gør sig i høj grad også gældende ude på arbejdsmarkedet, som absolut ikke altid er indrettet til at kunne rumme denne målgruppe. Jeg har kontakt til unge med ADHD, som har været i fængsel, og som har haft brug for støtte og hjælp til at skabe et nyt liv og til at blive socialiseret under udslusning. Det er ikke altid lykkes særligt godt, da der netop ikke har været denne støtte og mentorordning til den unge. Det kan Life Changes være med til give, da de gør er kæmpe stykke arbejde i den retning for de udsatte unge.

Hvad ser du som den største udfordring i vort samfund med borgere, der er ekskluderet?

Den største udfordring, som jeg ser, er at vi i kommuner og i samfundet ikke ser på det enkelte menneske som et individ, men at man ofte generaliserer og skære alle over en kamp.

Jeg oplever, at der ikke er ressourcer til at arbejde dybere med den enkelte og få en forståelse og indsigt i, hvorfor den unge er der i sit liv, hvor han eller hun er. Samfundet og systemerne vil gerne have, at vi passer ind i bestemte kasser, men når vi ikke gør det, falder vi udenfor, og derfor bliver vi ekskluderet. Den største udfordring i mine øjne vi har er, at vi som samfund mangler rummelighed og empati for denne målgruppe.

Det kan være rigtigt svært at få samlet op dette menneske igen, da vedkommende kan miste tilliden, ikke mindst til systemet. Men især også tilliden til og troen på sig selv og sit eget værd. Her ser jeg Life Changes som en stor ressource til at samle disse unge mennesker op igen og skabe mulighed for udvikling og livskvalitet for den enkelte.