Joseph Agami

Joseph Agami

Hvem er jeg

Mit navn er Joseph Agami. Jeg er rapper/ tekst forfatter, medstifter af Camarilla Records (et uafhængigt pladeselskab) og event arrangør. Derudover er jeg uddannet pædagog, støtte kontaktperson, konflikt mægler og traume behandler.

Jeg har arbejdet med børn og unge fra vuggestuealderen til +18 år. Mit fokusområde er børn og unge i udsatte positioner. Det kan være alt fra opvækst/omsorgs svigt, diagnoser, psykiske problemstillinger osv.

Jeg arbejder pt som inklusions pædagog på Blågårds skole i special læseklasserækken og som støtte kontaktperson.

Mit pædagogiske- og musiske liv har mødtes i hiphop workshops, jeg har designet og afholdt i ungdomsklubber 15 – 18 år og i +18 år regi

Hvorfor bakker du op om Life Changes som ambassadør?

Det gør jeg især, fordi jeg synes de har nogle værdier jeg kan identificere mig med, en villighed til at tage fat der hvor det er svært, en realistisk indstilling til det der kræves, og en professionel tilgang til hvordan man går i gang.

Der er mange der vil hjælpe unge der har det svært, men ikke tænker over hvad der kræves både af dem selv og af de unge. Måske har de ikke helt sat sig ind i hvad er der på spil for de unge eller den gruppe mennesker, man nu vil hjælpe og hvilke reelle vanskeligheder de kæmper med.

Jeg bakker også op om Life Changes, da jeg synes at vi i dagens samfund, ser en mere kynisk tilgang til de medborgere der har brug for hjælp. Det livssyn og menneskesyn Life Changes står for, synes jeg er en nødvendig modvægt.

Kan du relatere til udsatte borgere på kanten af samfundet?

Jeg kan relatere til udsatte borgere på kanten af samfundet både igennem mit personlig liv og mit professionelle liv. Jeg kommer fra en flygtning familie hvor traume har været en del af at vokse op. Jeg har igennem pårørende og mine egne oplevelser set hvordan de kampe og tragiske oplevelser, vi som mennesker går igennem, skaber udfordringer og situationer, der kan skubbe en til kanten eller over kanten.

I min egen ungdom var en stor del af min omgangskreds præget af drenge/unge mænd, som vil betegnes som på kanten af samfundet, og del af en mod kultur. Det var der jeg følte, jeg hørte hjemme.

I mit arbejde i dag har jeg bl.a. at gøre med børn, unge og deres familier som tit kan være i en social udsat position og samtidigt skal navigere igennem et system, som ikke altid er lydhør overfor hvad det er, de egentlig kæmper med.

Mit ”hiphop” liv er en anden måde jeg relaterer til udsatte borgere på. Hiphop er oprindeligt de undertryktes talerør, selvom det i det seneste årtier er blevet et mainstream/kommercialiseret musikform.

Både i de tekster jeg skriver, det lydbillede jeg prøver at skabe og det pladeselskab jeg driver med min partner, søger vi altid at italesætte den udsattes position og følelsesspektre, uden at gå på kompromis med de oprindelige værdier vi mener hip hoppen står for som et æstetisk udtryk.

Største udfordring til udsatte borgere?

Det jeg ser som en kæmpestor udfordring er den nuværende økonomisk ideologi som vi ser blive praktiseret i samfundet i dag. Det handler om at spare, at effektivisere osv. Uden omtanke for, hvordan disse handlinger påvirker arbejdet på gulvet. De mennesker der arbejder dag efter dag, for at hjælpe og støtte udsatte borgere på at etablere et meningsfyldt liv, gives efter min mening rammer som gøre det meget svært at løfte opgaven, samtidigt med der et stadigt krav om resultater.

Konkurrencestat mentaliteten og det, at vi i min optik har glemt at systemet er til for mennesker og ikke omvendt, ser jeg som en kæmpe udfordring.