Mads Knarreborg

Mads Knarreborg

Hvem er du?

Jeg en 40 år,  uddannet skuespiller på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2004. Har siden uddannelse været fuldt beskæftiget med at spille på stort set alle de store teatre i Kbh. og på turne rundt i landet.

Jeg har yderligere medvirket i både tv og film, og lagt stemmer til et hav af tegnefilm og tv-reklamer. Jeg bruger rigtig meget af min tid på mit arbejde, som jeg er meget nørdet og passioneret omkring.

Når jeg har tid til mig selv og mine kære, holder jeg meget af at trække mig tilbage, til mit hus på landet, hvor jeg bruger en stor del af tiden i naturen og ved vandet.

Min store interesse som jeg har haft siden jeg var 9 år er skateboard, som jeg kørte for fuld gas. Det fede ved at køre skateboard er kombinationen af den tekniske sværhedsgrad, farligheden og endorfinbelønningen. Selv i dag, kører jeg stadig når jeg har tiden til det. Så snupper jeg brættet og smutter en tur i Fælledparken. Herudover holder rigtig meget af, at se X-games og følger løbende de nye talenter.

Hvorfor bakker du op om Life Changes som ambassadør?

Det gør jeg fordi jeg har haft en privilegeret opvækst som har været god og god tryg, og altid haft stor opbakning hjemmefra. Det gør ondt på mig, at nogle mennesker skal kæmpe for at blive en del af det samfund og den verden vi lever i. Alle som har et ønske om at ville opnå noget i livet, skal have en chance for at blive inkluderet i fællesskabet.

Kan du relatere til udsatte borgere på kanten af samfundet? På hvilken måde?

Jeg synes at jeg har set det i hele min opvækst. Ofte ser jeg unge mennesker der af en eller anden årsag ikke har formået at blive en del af fællesskabet. Jeg bor i indre by i Kbh og når jeg går ud af min hoveddør, oplever jeg ofte, at jeg bliver  konfronteret med unge mennesker der hænger på gader og stræder på tidspunkter, hvor de burde være hjemme. Der ligger hjemløse på trapper, ved butiksindgange, de bor i kældre, opgange og på gaden.

Hvad ser du som den største udfordring i vort samfund med borgere, der er ekskluderet?

Vi må som samfund acceptere og erkende vor magtesløshed overfor de mennesker, der af forskellige personlige grunde ikke ønsker at modtage hjælp. Vi skal til gengæld lytte meget nøje efter, og i stedet tildele, hvor hjælpen virkelig er ønsket. Folk der ønsker hjælpen, har krav på at modtage den, og der skal vi sætte ind.