Paulina Holstebroe

Paulina Holstebroe

Hvem er du?

Mit navn er Paulina Holstebroe.  Jeg er 36 år. Jeg er adopteret og opvokset på Bornholm, men har rødder i Colombia. Jeg har altid haft en stor passion for relationsarbejde og for børn og unge i udsatte positioner. Derfor tog jeg hurtigt et valg om, at jeg skulle arbejde med mennesker og valgte at uddanne mig til pædagog. Pt. arbejder jeg som inklusionspædagog på Blågård skole, og færdiggjorde i år diplomuddannelsen til inklusionsvejleder. En uddannelse, der har styrket mine kompetencer og givet mig nye pædagogiske værktøjer til at igangsætte indsatser omkring børn og unge i udsatte positioner, der hjælper dem til at få bedre deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Jeg har bred erfaring i arbejdet med børn og unge, hvilket betyder, at jeg beskæftiger mig med mange forskellige problemstillinger – det kan være alt fra omsorgsvigt, prostitution, diagnoser, og misbrug – eller alle slags psykiske problemstillinger.

Hvorfor bakker du op om Life Changes som ambassadør?

Jeg bakker organisationen op, fordi jeg synes Life Changes har et vigtigt budskab og nogle stærke værdier, som jeg kan identificere mig med, også i mit pædagogiske arbejde i hverdagen. Jeg sætter en ære i at medvirke til, at børn og unge får den nødvendige hjælp, støtte og guidning, de er har ret til. Jeg vil gerne bidrage til at gøre alt hvad, der skal til, for at de udsatte unge bliver en del af samfundet, ligegyldig hvor problematisk og hårdt det end kan være.

Der er så mange, der har det svært i vores samfund og som ikke altid kan sætte ord på, hvor de kan henvende sig eller hvad der skal til for at hjælpe dem videre. For mange kan det være en uoverskuelig opgave at navigere i, og de kan have oplevelsen af at møde modstand i det system, de bliver mødt af. Samfundet har ændret sig markant, og det lægger op til, at man som individ skal mestre alle koder og navigere ubesværet rundt på alle arenaer. Hvis ikke man formår det, kan man opleve sig selv som uden betydning. Sådan må og skal ingen opleve det. Derfor bakker jeg op om det menneskesyn Life Changes står for, og som er et godt modsvar til den uligevægt samfundet af og til lægger op til.

Kan du relatere til udsatte borgere på kanten af samfundet?

Min interesse og store passion for at hjælpe børn og unge i udsatte positioner har altid været der. Jeg valgte derfor som pædagog studerede at tage min 6 måneders praktik i Cape Town, I Sydafrika på et gadeprojekt for gadedrenge og piger. Her blev jeg virkelig bekræftet i, hvor stor en betydning det har at hjælpe dem, der har allermest brug for det.

Kvinden bag projektet startede det frivilligt op, ved at lade gadedrenge bade i hendes private swimmingpool, gav dem mad, lyttede, anerkendte dem og hjalp dem til at kunne navigere i et system, hvor der ikke var meget hjælp at hente. Hun skaffede dem også arbejde, for at afholde dem fra at ernære sig gennem prostitution, sælge stoffer, gå i med i bander og begå kriminalitet. En barsk og rå verden, mange sjældent kan forstå eller måske ikke helt har sat sig ind i for at forstå. Med tiden er det Sydafrikanske projekt vokset, og mange frivillige er nu tilknyttet. Donationer af tøj, penge til at holde arrangementer. To små træskure fungerer som drop-in-center for drengene. Skurene ligger bag den lokale politistation, som der er tæt samarbejde med.

Det, at jeg i tidernes morgen var en del af det projekt, har givet mig endnu mere gejst til at kæmpe for børn og unge i udsatte positioner. At køre ud i townships eskorteret af politiet for at give familier og børn mad og tøj, og se taknemmelighed i deres øjne er ubeskrivelig stort. At lave opsøgende gadeplansarbejde for at sikre, at drengene var ok, at tale med dem om deres problematikker og hjælpe og vejlede dem, at genforene dem med familie de måske ikke havde set i mange år(fordi det er svært at bryde den sociale arv og systemet ikke er til for at hjælpe dig for det individ man er). 

Derfor er det så vigtigt, at vi rækker ud og hjælper, der hvor vi kan. Og derfor har jeg kæmpe respekt for de værdier Life Changes står for, for det minder mig om projektet i Cape Town. I Danmark har vi bedre ressourcer til at hjælpe dem der er i udsatte positioner, og det er der virkelig brug for. Alle har brug for at føle sig som en del af fællesskabet og ikke blive marginaliseret, fordi de af forskellige årsager har svært ved at navigere i de koder samfundet forventer at man skal mestre, for at være en del af det.

Hvad ser du som den største udfordring i vort samfund med borgere, der er ekskludere?

Jeg oplever, at eksklusion er et stort problem i vores samfund. Dét, at man som individ måske ikke har de samme deltagelsesmuligheder i fællesskabet som andre, kan opleves som et meget stort nederlag. Alle ønsker at være en del af noget og føle sig værdifulde – og her kan vi faktisk bidrage.

For de, der er blevet marginaliseret, må det være svært at føle eller få accept, og derfor er den ”nemmeste” vej at vælge dén vej hvor man eksempelvis får fællesskab ved at gå ind i en bande.

Det er jo også en slags fællesskab, men som desværre bliver på en ekskluderende måde. Derfor er det så vigtigt at alle får mulighed for at deltage i fællesskabet med den rette hjælp, for i min optik har alle noget værdifuldt at bidrage med. Det kræver, at vi sikrer, at de udsatte unge får den rette hjælp. Og det gør vi ved at sætte os ind i deres livshistorier, at vi ikke stempler dem, fordi de ikke lever op til samfundets normer, at vi griber dem og hjælper dem på vej.  Ingen i vores samfund skal og må ekskluderes. Det er en fælles opgave at sikre, at det ikke sker og derfor synes jeg Nelson Mandelas citat siger det meget godt og det inspirere mig meget til at kæmpe for børn og unge i udsatte positioner.

” Vi er én verden, og disse børn er vores børn. Deres skæbne er vores skæbne. Hver eneste af os kan gøre en forskel.”.