Tidens udsatte med Life Changes

Vi lancerer vores nye tiltag, hvor vi gennemgår tidens nyheder og initiativer indenfor udsatte-området hver tirsdag.

Der findes utallige nyheder og initiativer på dette område, som hele tiden dukker op, og det vil vi gerne sætte lidt mere fokus på. 

Følg med på vores blog hver tirsdag, hvor du får de vigtigste nyheder indenfor området og måske også inspiration til nye initiativer til gavn for de udsatte i Danmark. 

Hver uge ser vi på nogle temaer, hvor disse historier kan være med til at belyse det nærmere. I denne uge er fokus på social mobilitet. 

God fornøjelse!

Tidens Go See

I den seneste tid der er gået, er der åbnet en ny udstilling i Forsorgsmuseet i Svendborg, hvor vi kan følge ”Fra udsat til værdsat," som er et sociokulturelt projekt. Her fortæller deltagerne på forskellige måder historier om deres liv som udsatte, og hvordan fortidens sociale udfordringer ikke kun er historie, men også en del af nutiden.

https://fyens.dk/artikel/forsorgsmuseet-aktuel-med-udstillingen-fra-udsat-til-værdsat

Tidens solstrålehistorie 

Så oplevede Lær for livet og LB forsikring rekordhøj fremgang i mentoransøgninger til udsatte og anbragte børn og unge. LB forsikring yder ikke bare økonomisk støtte men er også samarbejdspartner i det landsdækkende læringsprogram, ”Lær for livet”,  hvor de hjælper med flere mentorer. Med over 100 nye mentorer tegner der sig et billede af, at der vil være bedre mulighed for at styrke læring og livsduelighed hos udsatte børn i tæt samarbejde med danske kommuner og frivillige.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/2020-gav-et-rekord-hojt-antal-mentorer-til-anbragte-og-udsatte-born?publisherId=13559879&releaseId=13612388

Tidens hjerteknuser

I sidste uge fik vi to hjerteskærende fortællinger om både Jesper og anbragte børn. Jesper blev som ny løsladt overladt til ensomhed og misbrugsmiljøet efter 2 år i fængsel. Hans historie udspiller sig over 2 år, hvor vi ser ham bo under kummerlige forhold hos venner, ikke have styr på de kommunale systemer og regler, samt blive stukket i ryggen af en ukendt, mens han var på stoffer. Jespers hårde kamp for at komme tilbage til livet og samfundet er desværre ikke et enkelttilfælde, og generelt er udslusning af løsladte et område, der trænger til bedre eftersyn og muligheder for resocialisering.  

https://nyheder.tv2.dk/2021-03-03-loesladt

Tidens Must See

En anden hjerteskærende dokumentar med titlen »Nødråb fra børnehjemmet« fik sin afslutning. I tre episoder følger vi anbragte børn og unge, der fortæller om magtanvendelser, nedværdigende behandling og manglende professionelle til at tage hånd om dem. Som nogle af de mest udsatte i samfundet, oplever de ikke bare, at de svigtes en gang af deres forældre, men også af det system, som skal tage hånd om dem og gøre det bedre. Serien dækker gennemgående hvilke opholdsteder, der gang på gang overskrider reglerne fra socialstyrelsen og ikke mindst i sidste afsnit, hvordan en forstander har udnyttet systemet økonomisk gennem en årerække.

https://nyheder.tv2.dk/2021-03-02-godhavn-boern-oplevede-vold-og-trusler-fra-de-ansatte-saa-begyndte-de-at-filme-episoderne

Tidens inspiration

Med regeringens nye udspil på børneområdet, hvor efterværn er et af de områder, der stadig skal undersøges nærmere, førend der formuleres politik, så er initiativet fra Børnehjælpsdagen EMPOWER4U-forløbet noget, som regeringen sagtens kunne få inspiration fra. Forløbets formål er at styrke de unge udsatte både personligt og socialt, så de bliver mere robuste og får bedre forudsætninger for at mestre deres eget liv. 6 unge fra Ungenetværket er nøje udvalgt i Næstved kommune, hvor de det næste år skal medvirke i et projekt. Forløbet  indeholder en personlig mentor for alle de unge, hvor de kan mødes en gang om ugen til en snak om alt mellem himmel og jord, mens en indledende og afsluttende bootcamp skal udvikle de unges sociale og personlige kompetencer. Der er udover Næsved yderligere 10 kommuner og 48 deltagere med i projektet. 

https://sn.dk/Naestved/Nyt-initiativ-giver-udsatte-unge-muligheder-for-en-bedre-fremtid/artikel/1420223