15-årige Emma er kendt for at være en betænksom og sød pige. Hun er en meget social person, og har rigtig mange gode venner. Mange af dem ser op til hende fordi hun er så lystbetonet – hun lever fuldstændig i nuet. Det sociale aspekt af skolen, er hvad der får Emma igennem. Hun har ellers rigtig svært ved det faglige.
Lige meget hvad hun får stukket i hænderne, af lidt mere komplekst materiale, så kan hun ikke afkode det. Slet ikke drage sammenhænge og koblinger, som hun gerne skulle kunne i 9. klasse. Hver gang hun bliver presset eller stresset, går klappen ned. Hun bliver fuldstændig inaktiv, og magter ikke at få presset en hverdag til at hænge sammen.
Hvad står i vejen for Emma? Hvad virker for Emma?:
Emma, som mange andre børn og unge i det danske skolesystem, har i mange år haft ADHD, uden at vide det. Forældre og institutioner har været uvidende overfor problemerne og derfor er Emma ikke blevet udredt tideligere. ADHD, som er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse, udfolder sig som manglende opmærksomheds- og koncentrationsevne, selvindsigt, selvkontrol, planlægning og overblik, blandt mange andre. Forstyrrelsen og dens intensitet viser sig forskelligt fra person til person, men vil typisk have være i form af indlæringsproblemer og ringere adfærdsregulering. I Emmas eksempel, har ADHD’en haft en hæmmende indvirkning på hendes indlæring, men har ikke været hæmmende for hendes adfærdsregulering. En af Emmas styrker ligger netop i hendes sociale kompetencer.
Kognitions- og neuropsykologi om ADHD:
Kognitions- samt neuropsykologien giver fyldestgørende forklaringer på hvorfor og hvordan ADHD påvirker menneskets kognition. Ud fra den kognitive pyramide, består menneskets kognition af 5 grundsten (Se figur 1). Pyramiden skal læses nedefra-op, således at første trin, er forudsætning for det næste, og således hele vejen op.
Det vil altså sige, at menneskets kognition først og fremmest bygger på vågenhed i hjernen, også kaldt mental aktivitet. Hos mennesket med ADHD, vil den mentale aktivitet være meget mindre, end hos mennesker uden nogen form for forstyrrelser. Som nævnt, viser ADHD sig bla. ved hyperaktivt adfærd, hvilket netop virker som en kompensering for formindsket neural energi.
Mental aktivitet er forudsætning for opmærksomhed, derfor betyder mangel på mental aktivitet, at der vil opstå en ubalance og forstyrrelse i opmærksomhedsfunktionen. Denne funktion er yderst essentiel for mennesket. Den er et filter for irrelevant information, som ikke skal nå ind til vores bevidsthed. Det er også nærmest et spotlight, som enten kan favne meget i sit fokus, eller indsnævre fokus. Opmærksomhed, hvis optimal, kan også deles således, at vi kan udføre flere opgaver samtidigt. Koncentration hører også ind under opmærksomhed, da koncentration er vores evne til at fastholde opmærksomhed ved lige, over tid. Da børn og unge med ADHD har en opmærksomhedsforstyrrelse, betyder det, at de først og fremmest ikke kan filtrere information, indsnævre/udbrede fokus, kan ikke multitaske, og slet ikke fastholde koncentration.
Når opmærksomheden ikke virker, vil man ikke kunne stige op til det næste trin i den kognitive pyramide – indlæring og hukommelse. Herved vil den lille funktionalitet af opmærksomhed gøre, at man ligeledes vil have meget svært ved indlæring, hukommelse og derved også det sidste trin, styringskontrol. I forhold til Emma, så har hendes mangel på mentale ressourcer betydning for ringere fastholdelse i opgaver. Hendes manglende opmærksomhedsfunktion betyder, at hun bruger kognitive ressourcer på irrelevante ting, da intet filtreres fra – hun bliver belastet og forvirret. Den manglende opmærksomhed gør, at hun ikke kan indlære og huske, hvilket har betydning for hendes skolegang.
Det sidste trin i den kognitive pyramide er styringsfunktioner. I hjernen ligger styringsområderne i de frontale lapper, der står for alle hjernens eksekutive funktioner. Dvs. alle de komplekse funktioner; Impulshæmning, følelseskontrol, fleksibilitet, arbejdshukommelse, planlægning og igangsætning. Emmas ADHD betyder, at hun ikke har mulighed for at udfolde de funktioner, der er menneskesæregne. Når arbejdshukommelsen fejler, vil Emma ikke kunne danne forestillingsbilleder af sin næste adfærd. Derfor lever Emma i nuet, hvor det er lysterne der driver adfærden. Emma vil uden planlægningsevne ikke kunne igangsætte og afslutte de tanker hun har. Mange af livets situationer fordrer fleksibilitet, hvilket hun også vil have svært ved.
Alle disse faktorer for nedsatte kognitive processer, har kæmpe betydning for menneskets livskvalitet. Evolutionen har lært os, at mennesket er et socialt dyr, der lever for samvær med andre og det at knytte bånd. Tilknytning er et af de mest basale og vigtigste behov for mennesket, hvilket mennesker med ADHD kan have rigtig svært ved at opnå. Hyppigt vil man i denne forbindelse se, at unge har svært ved at knytte bånd på grund af ringere adfærdsregulering. Mange ender desværre også i kriminelle miljøer, fordi de ikke passer ind andre steder. Grupper af den kriminelle slags medfører et kæmpe sammenhold, grænser og regler der er til at overskue.
Emmas står ikke overfor denne problematik. En af hendes styrker ligger netop i det sociale, i succesfuld tilknytning til alle sine medmennesker. Dette er en vigtig pointe – ADHD er ikke ensbetydende med dårligere sociale kompetencer. Mennesker med ADHD kan i høj grad være bedre kompetente indenfor utallige områder, end mennesker uden ADHD. Når dette fokuspunkt mistes, bevæger vi os imod stigmatisering af mennesket med ADHD. Det er super vigtigt at bevare et nuanceret billede af forstyrrelsen.
Det mest skræmmende element i historien om Emma er, at hendes vanskeligheder, igennem så lang tid i vores skolesystem og i hjemmet, ikke er blevet opdagede. Om det har været nuancerne i forstyrrelsen der har været medspillende faktor, er ikke til at vide. Det som kan konkluderes i denne sammenhæng er, at der optræder en vis uvidenhed overfor hvornår børn skal udredes. Hæmmet indlæring har stor betydning for børn og unges livskvalitet og for uddannelsessystemet, og hvis udredt tidligt, kan der indsættes hjælp og opnås fremgang tidligt. Alarmerende statistikker viser, at kun 19% af unge med ADHD starter på en ungdomsuddannelse i Danmark.
Hvordan kan man hjælpe Emma? Life Changes udbyder kognitiv adfærdstræning:
Efter en udredelse kan kognitiv adfærdstræning påbegyndes. Ved blandt andet ADHD er der hos Life Changes mulighed for mentorforløb. Mentorerne hos Life Changes har fokus på kognition, og hvordan denne danner grund for adfærd. Mentorernes mål er bla. egen anerkendelse af svagheder og kompetencer, psykoedukation (læren om egen ADHD), og kognitiv adfærdstræning, som går ud på at give redskaber og træne højere ordens funktioner, som opmærksomhed og styringsfunktioner. I sin essens vil mentorforløbene lære mennesker med ADHD, at leve med forstyrrelsen, og sætte gang i personlig udvikling. Mentorforløbene vil ændre billedet af det at leve med ADHD. Forstyrrelsen behøver ikke være ensbetydende med betydeligt nedsat kognition.
En vigtig del af denne træning er, at ændre billede om egen inkompetence ved at have fokus på personlige styrker. En af Emmas mest fremtrædende styrker er hendes åbenhed og succesfulde sociale interaktion. Et mere positivt selvbillede, samt igangsat udvikling af psykoedukation vil bidrage til en kognitiv og adfærdsmæssig udvikling. Igennem kognitiv adfærdstræning hos Life Changes vil børn og unge med ADHD lære nye indlæringsstrategier, få redskaber til faglig fremgang og en overskuelig hverdag. Potentialet bag disse forløb er kæmpe stort – man vil få betydeligt flere tilbage på skolebænken eller/og i beskæftigelse.
Kilder: Beck (2011) Kognitiv adfærdsterapi, Eysenck & Keane (2015) Cognitive psychology, Breedlove & Watson (2017) Behavioral Neuroscience, Eriksson, H. (2008) Neuropsykologi og www.psykiatrifonden.dk
