Hvad vil det sige at være bipolar?

Er det normale humørsvingninger, eller er jeg bipolar? Læs om, hvad en bipolar lidelse indebærer.

En affektiv lidelse, som giver sig til kende i teenageårene:

Den bipolare lidelse er en affektiv lidelse. Affektive lidelser karakteriseres ved emotionel ustabilitet ved drastiske og intense humørsvingninger, ude af proportion og dårlig eller ingen selvregulering. Svingningerne vil typisk foregå imellem depressive og maniske tilstande, dog kan sygdommen også forekomme i en form, hvor der udelukkende optræder manier. En manisk tilstand er en unaturlig opstemthed, voldsom rastløshed eller vrede.

Denne sygdom kommer til udtryk relativt tidligt, for nogle allerede i 14-15 års alderen. Den ses hyppigst i starten af 20’erne, og det er estimeret at op til 30.000 danskere lider af den bipolare psykiske sygdom og 8% af den europæiske befolkning.

Mani – hæmningsløs adfærd:

Maniske personer vil have en hæmningsløs adfærd, altså vil alt de sætter sig for i den maniske tilstand udføres på en urealistisk intensiveret måde. Hæmningsløshed sker ved tab af selvkontrol, hvilket har betydning for, at man kan overholde personlige og samfundsmæssige kodekser. Hæmningsløshed ved bipolare sygdomme viser sig eksempelvis ved voldelighed, misbrug og overforbrug af penge.

Depression:

Typisk vil manien slutte, og depressionen vil tage over. Depression er maniens diametrale modsætning, idet depressive symptomer karakteriseres ved nedsat energi og nedtrykthed. Her vil aktivitetsniveauet være utrolig lavt, og typisk vil kroppens og hjernens funktioner være nedsatte. Depression konnoteres tit til selvmordstanker, og ses mange gange at være grund til selvmord. Denne tilstand vil typisk skifte hurtigt tilbage til en manisk tilstand igen, og dette vil køre i ring. Lidelsen er selvfølgelig aldrig ens fra person til person, og det ses at nogle har flest manier, imens andre har flest depressive tilstande.

Sving imellem mani og depression ses at have endnu større korrelation til selvmord, end hvad depression i sig selv har. Dette begrundes med en kombination af rumination fra depressionen og en øget handlekraft som ses i mani. Mennesker i en bipolar tilstand vil med andre ord have mange ekstremt negative tanker om sig selv og livet i sin helhed, men også være i en hyperaktivt energisk tilstand. Kombinationen af disse to kan i den grad ses at føre ud i selvmordsforsøg.

Diagnoseforløb:

Sygdommens farlige karakter gør, at det er yderst vigtigt, at man bliver diagnosticeret i rette tid, således at bipolare mennesker ikke ender i selvskade eller skade af andre. Lidelsen ses dog at være utrolig svær at diagnosticere, da den læner sig meget op ad depression, og varierer meget fra person til person. Derved bliver mange bipolare fejldiagnosticeret, og ender måske først med den rette diagnose, og dermed også først den rette behandling, mange år efter sygdomsforløbet er indtruffet. Dette har selvfølgelig stor betydning for, hvor langt sygdommen når at udvikle sig. Et kort diagnoseforløb vil i den grad formindske selvmordsraterne og indlæggelser på baggrund af selvskade.

Som nævnt viser sygdommen sig hyppigst for første gang i teenageårene. Det er år som i høj grad generelt associeres med en lettere form for manisk og anderledes opførsel. Dette gør også, at sygdommen kan være svær at diagnosticere, for hvor går grænsen fra at være en teenager, der går igennem puberteten og en bipolar lidelse?

Hvem får en bipolar lidelse?:
Psykiske sygdomme opstår generelt alle sammen på baggrund af flere forskellige faktorer. Typisk vil en unuanceret og dårlig opvækst, traumer og stress være grunde til forskellige lidelser alt fra spiseforstyrrelser til affektive lidelser. Dermed er det ikke ensbetydende med, at man ender med en psykisk sygdom, hvis man har en dårlig opvækst eller været udsat for misbrug eller traumer.

Nogle undersøgelser af bipolare patienter viser, at deres Serotonin og Dopamin-niveauer i kroppen er abnorme. Serotonin er et stof der bl.a. står for humørregulering, og vil niveaumæssigt ses at være for lavt ved depression. Dopamin står for kroppens belønning og glædesfølelse, og frigives når kroppen står overfor noget pirrende og spændende. I psykotiske tilstande og ved lidelser som skizofreni, hvor der er overaktivitet i kroppens neuroner, vil Dopamin-niveauet ses at være for højt.

Behandling:
En medicinsk behandling vil typisk være målrettet mod at stabilisere Dopamin og Serotonin-niveauerne i kroppen. For at stabilisere Dopaminudstillelsen bruges forskellige former for anti-psykotika, og for at forhøje Serotonin-niveauet bruges antidepressiva. Kompleksiteten af denne lidelse, hvis den er i en meget radikal og farlig form, vil betyde en indlæggelse på et hospital, hvor medicinering påbegyndes.

Efterfølgende faser vil indeholde terapi og psykoedukation, som er en læring om egen sygdom og behandlingsformer. Samtaleterapi med kognitiv adfærdstræning som fokus ses her at være meget effektiv.

Vi lever i et land, hvor 25% af sundshedsudgifterne går til psykiske lidelser, og derfor er det vigtigt, at man som familie, kammerater, kollegaer mfl. får spottet mennesker med adfærds- eller emotionelle udfald, da det hyppigst er sådan, at de der har lidelsen, er blinde for symptomerne. Det er vigtigt få diagnosticeret i rette tid og få behandling i rette tid.

Hos Life Changes:

Hos Life Changes udbydes mentorforløb for borgere der har det svært, fx med en bipolar lidelse. Der tilbydes forløb med fokus på kognitiv adfærdstræning, som et supplement til den medicinske behandling af kroppens kemiske sammensætning. Kombinationen af medicins og psykologisk behandling viser sig gang på gang at være en stor succes.