Hvem er du?
Jeg er en kunstner – skuespiller, teaterinstruktør, dramatiker og digter – der i næsten 50 år har insisteret på, at mit arbejde har lokal og global kunst, samt kultur aktiviteter/ projekter. Ligeledes at kunst- og kultur politik – skal være med til at bevare den vigtige rolle, kunsten kan og bør spille hvis vi skal sikre, at alle borgere får mulighed for at leve – og leve godt – i en retfærdig og lige verden.
Hvorfor bakker du op om Life Changes som ambassadør?
Vi lever i en verden, hvor støtten til dem, der står på kanten af ??samfundet, er meget mindre tilgængelig end den tidligere har været, og mennesker er oftere og oftere overladt til dem selv i deres individuelle kamp, og med deres egne udfordringer. Jeg mener Life Changes er en enormt vigtig organisation fordi den tilbyder både individuel støtte og friske nye muligheder for borgere med svære udfordringer, på deres vej til selvstændighed.
Det er dét der brug for!
Kan du relatere til udsatte borgere på kanten af samfundet?
Jeg kommer fra en familie, hvor nogle medlemmer var stærke, og andre var meget udfordrede. Det var en naturlig del af vores familieopdragelse, at det blev omtalt og de udfordrede omfavnet med forståelse frem for fordømmelse, og at alle arbejdede sammen for at hjælpe den der havde brug for det allermest.
Det gav mig i en tidlig alder indblik i livets uretfærdigheder, og hvor stor en forskel ét medmenneske kan gøre i et andet menneskes liv på vejen til selvstændigheden.
I dag er jeg dybt taknemmelig for, de erfaringer jeg har haft med mig, og de mennesker jeg har mødt, der har præget både mit personlige liv og mit arbejdsliv, og inspireret mig i mit arbejde, lokalt og globalt.
Det glæder mig, at jeg er blevet inviteret til at være ambassadør for Life Changes og jeg ser frem til både at være med til promovere, og tage en aktiv rolle i, dette vigtige arbejde.
Hvad ser du som den største udfordring i vort samfund med borgere, der er ekskluderet?
Overalt i verden ser det ud til, at der er en større og større vægt på individualisme og vi bevæger os mere og mere væk fra et samfund, hvor vi passer på hinanden. Jeg tror det er vigtigt for hver enkelt af os at engagere os positivt i ALLE vores fællesskaber – og især med at hjælpe, de mest sårbare fordi det er dem der har brug for os mest. Det er vigtigt at sige højt og tydeligt: Spørg ikke hvad dit samfund kan gøre for dig, spørg snarere hvad du kan gøre for dit samfund.