Angstlidelser sender årligt omtrent 2000 danskere på førtidspension. Angst er en af de hyppigste årsager til førtidspensionering og ikke gennemførte universitetsuddannelser. Antallet af studerende med psykiske problemer stiger, og tallet er siden 2010 blevet firdoblet.
I 2016 havde 1852 danske studerende søgt om hjælp på grund af psykiske problemer. I 2010 lå tallet på 396 – hermed er antallet blevet firdoblet på 6 år. Det er her vigtigt at pointere, at tallet ikke kun stiger, fordi de unge er blevet bedre til at søge hjælp, men fordi der ligeledes på landsplan hvert år er flere og flere psykisk syge. Det er en svær og voksende problematik, vi står overfor. Ud af de efterhånden typiske sygdomme som stress og depression, vil angst også være en af de hyppigste.
Hvad er angst?:
Man skelner mellem frygt og angst. Frygt er en rationel reaktion på farlige udefrakommende stimuli. Faktiske stimuli der er til stede og er konkrete. I denne tilstand vil responsen stå klart, og man vil kunne undvige og slippe af med sin frygt. Angst kan derimod karakteriseres som værende irrationel på den måde, at den ikke har et konkret objekt, og den er vedvarende, selvom der ingen farlige stimuli er til stede. Dette gør også angsten svær at have med at gøre og at bearbejde. Dens vedvarende effekt er med til at gøre angst til en psykisk lidelse. Angstlidelser kan tage forskellige former og kan ligeledes komme forskelligt til udtryk. Generelt vil alle angstlidelser gøre individet hypersensitivt overfor sine omgivelser, da enhver person eller situation kan fremprovokere den irrationelle angsttilstand.
Årsager til angst:
Som nævnt er angst en kompleks lidelse, og derfor vil der også være mange forskellige årsager til den. Svære og traumatiske hændelser er risikofaktorer som øger chancen for, at man senere i livet udvikler en angstlidelse. Stress relateres til angst på den måde, at kronisk stress i mange tilfælde er et forstadie til angst. Derfor kan stressfulde livshændelser som fx at miste sine nære, misbrug, vold, mobning og andre slags traumer være grund til udvikling af angst.
I udviklingspsykologien fokuseres der på optimale opvækstbetingelser. Hvis børns opvækst er optimal og deres behov er dækkede, vil man kunne undgå visse risikofaktorer, og man vil dermed også undgå chancen for at udvikle psykiske lidelser som angst. Når børn vokser op i usikre og kærlighedsløse omgivelser, har man i den grad en stor social-risikofaktor.
Angstens betydning i hverdagen:
Mennesker er rigtig gode til at indlære associationer mellem oplevelser og kontekster. For angstlidende mennesker skal en angstrespons kun blive udløst en gang i en specifik kontekst, for at man kan huske og indlære den som en angst-provokatør. Hver gang man derefter indgår i samme kontekst, vil den i sig selv fremprovokere en oplevelse af angst. Fx kan man have oplevet noget angstprovokerende på sin arbejdsplads, hvorefter det bliver ulideligt at komme på arbejde hver eneste dag. Hvis ikke angsten modarbejdes, kan man i dette tilfælde risikere at skulle sige op/blive fyret og ende på kontanthjælp eller førtidspension. Angst kan vise sig som social angst, som blandt andet betyder, at man ikke kan overskue at dele rum med andre eller kommunikere med folk, man ikke kender.
Angst viser sig i høj grad som stressbetonet hos mange universitetsstuderende. Det, at sidde i en forelæsningssal gentagende gange med en knude i halsen, fordi man ikke forstår hvad der bliver sagt, og i mellemtiden have 2 opgaver og en eksamen i baghovedet; I dette tilfælde kan forelæsningssalen begynde at blive en angst-provokatør, og ens kronisk forhøjede stressniveau kan føre til en angstlidelse. En lidelse der kan, og i mange studerendes tilfælde er med til, at forlænge deres studietid. I værste tilfælde grund til at mange unge kvitter deres uddannelser.
Angstprovokerende omgivelser:
Dagens studerende føler et større pres end nogensinde før. En tungere byrde end nogensinde før. Optagelseskrav stiger hvert år, jævnaldrenes gennemsnit stiger hvert år, uddannelser skal fuldføres hurtigere end før, krav for erhvervserfaring ved siden af uddannelserne intensiveres for hvert år. Der sættes et kolossalt pres på de unge mennesker fra samfundets side. Man føler, at man skal være i stand til at følge med strømmen og bære over med de psykiske belastninger. Det er vigtigt at sige stop. At mærke efter når krav overstiger ens kapaciteter og at kunne minimere belastningerne i sine omgivelser. På den måde kan man komme uden om mulige risikofaktorer og undgå angst. Andre gange er dette meget nemmere sagt end gjort, og der skal muligvis hjælp til. Specielt hvis man allerede er havnet i en situation, hvor angsten har taget overhånd, og hvor man er ude af uddannelses- eller erhvervslivet og ikke kan finde vej tilbage.
Life Changes udbyder socialiserings-mentor forløb og socialmentor forløb der hver især indeholder uddannede og stærkt kompetente mentorer, som kan hjælpe angstramte. Hjælpen vil være med fokus på at tilbagevinde evner og styrker, så man kan komme tilbage i en rutine, tilbage til sin hverdag og tilbage på arbejds- og uddannelsesmarkedet.
For angst, ligesom alle andre psykiske sygdomme, gælder det om at bryde tavsheden og starte i hjælp. Der er et tabu omkring psykiske sygdomme, som skal brydes. Angst kan ud fra de danske statistikker ses som den nye folkesygdom udover fx stress, og derfor skal det frem i lyset, således at det ikke forankrer sig og forbliver.
Artiklen er inspireret af følgende kilder:
