OCD, eller obsessive-compulsive disorder er en tilstand, der rammer omkring 2-3% af de danske skolebørn i en meget tidlig alder. Tilstanden vil vise sig som magiske tanker, og det er svært at opdage hos børn.
Hvad er OCD?:
OCD, der er en forkortelse for obsession-kompulsion tilstanden, er en slags angstlidelse. Tilstanden opfattes som instinktive tanke- og adfærdsmønstre i form af tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker kan beskrives som katastrofetænkning, der er involuntær og vedvarende. De fleste med tilstanden vil føle at de er fængslede i deres eget sind, uden nogen vej ud. Frygt for at skade sig selv eller andre, at ens kære kommer ud for ulykker, bekymringer om at være beskidt er blandt andre eksempler på obsessive tanker. Alle disse slags bekymringer vil være meningsløse i form af, at frygtens objekt ikke er reelt.
Man vil selvfølgelig gerne af med de ubehagelige og frygtfulde tanker, derfor udfører man strategiske handlinger i form af tvangshandlinger. Tvangshandlingerne er måden hvorpå man prøver at fjerne tvangstankerne. Man vil føle sig tvunget til at gentage dem igen og igen. De er i form af ritualer, der enten er synlige eller usynlige for omverdenen. Tvangshandlinger kan eksempelvis være at undgå farlige genstande, tjekke og tælle ting mange gange i træk eller vaske hænder og gå i bad utallige gange på en dag. Tvangshandlingerne er ligesom tvangstankerne meningsløse, men vil føles som at holde tankerne i snor.
Hvem får OCD?:
Typisk vil OCD allerede forekomme i børns tidlige skolealder. Ud fra danske statistikker ses 50-60% af voksne med lidelsen at have haft debut, før de fyldte 18 år. Ligesom ved alle andre psykologiske lidelser, vil der være flere faktorer, der gør sig gældende for, hvem der får OCD. Det vil være en blanding af menneskets biologi, og hvordan dets omgivelser har påvirket det. OCD kan opstå hos børn, der har oplevet belastningsfaktorer. Eksempler på dette er svære skilsmisser, vold eller anden slags svigt. OCD er dermed et billede på barnets vilje til at kunne kontrollere, hvad der foregår, selvom det reelt set ikke har nogen mulighed for at påvirke tingenes gang. Børns opvækstforhold og social støtte er med til at male et billede af sårbarhedsfaktorer – faktorer, der bringer mennesket ud af dets naturlige balance. Jo mindre frugtbare opvækstforholdene i den tidlige barndom har været, jo større en sårbarhedsfaktor vil man have – og det vil sige: Jo mere tilbøjelig vil man være for at udvikle en lidelse som OCD.
Andre sårbarhedsfaktorer har at gøre med den biologiske sammensætning. Nogle menneskers gener vil gøre dem mere tilbøjelige til at udvikle psykiske lidelser, eller somatiske sygdomme. Flere neurologiske hjernescanningsstudier af OCD-patienter tyder på, at der sker en fejlregulering i hjernens neurotransmission, hvilket betyder fejl ved kommunikationen mellem områder i hjernen, som viser sig i mennesket adfærd. Der hvor man finder fejlen, er i den såkaldte Serotonin-transmission. Hjerneområder der er vigtige og involverede ved OCD ses at være påvirkede ved en fejlagtig Serotonin-transmission.
Hvilken betydning har OCD for mennesket?:
Tvangstanker påvirker menneskets dagligdagsfunktioner. Man tør ikke komme ud og opleve verden, og man har svært ved at omgås andre. På skolebænken kan OCD betyde, at man ikke kan følge med i undervisningen pga. besværet koncentration. Tvangstankerne skal hele tiden afværges med handlinger, som vil fylde ens hoved konstant, og ikke overlade plads til meget andet. Man vil med andre ord være i en underskudsposition, hvor man ikke kan rumme at være i sine omgivelser. Man vil sågar i de mest ekstreme tilfælde undgå menneskelig kontakt og ende med at være ensom og ulykkelig.
Der findes også forskellige nuancer indenfor OCD, og alt efter hvilken form den antager, vil dens betydning også være forskellig. Man kan have en blandet obsessiv-kompulsiv tilstand, imens der også ses tendenser til at den ene overvejer den anden. Dvs. at nogle med tilstanden vil have overvejende flere tvangstanker end tvangshandlinger, og for andre vil det se omvendt ud. Tvangshandlinger er udadvendte og i de fleste tilfælde synlige for andre, hvilket kan have en betydning for ens sociale liv. Børn og unge er bevidste om hvordan deres kontekst- og meningsløse adfærd ser ud for andre. De vil hermed søge mindre kontakt grundet en frygt for, at andre ser ned på dem.
Behandling af OCD:
Man har afprøvet mange forskellige terapier på børn, unge og voksne med OCD. Man har kunne konkludere at medicinering i dette tilfælde ikke har en indvirkning, til forskel for mange andre lignende lidelser. Man har fx afprøvet SSRI, som er en antidepressiv. Denne har haft ingen eller minimal effekt. Ved OCD har kognitiv adfærdsterapi og træning den allerbedste virkning. Hos en psykolog, terapeut eller mentor specialiseret i OCD, vil man arbejde indenfor adfærdsinterventioner. Ved gentagen eksponering – det, at se frygten i øjnene og eksponere sig selv for den, vil sammen med en indlæring af verden som et sted der ikke bør frygtes, medføre ændringer i både tvangstanker og tvangshandlinger.
Blogindlægget er inspireret af følgende bøger: Behavioral Neuroscience – Breedlove & Watson (2017)
Blogindlægget er inspireret af følgende hjemmesider: Pyskiatrifonden.dk og sundhed.dk
