Cecilie har haft en hård barndom med omsorgssvigt. Hun har heldigvis vokset sig stærk og har opnået mange af sine mål i livet. Hun er stolt af sig selv og har et tydeligt billede af, hvad hendes fremtid skal indeholde. Det, der bremser Cecilie, er hendes intenst svingende emotionelle tilstande og impulsivitet. Det er noget hun prøver at styre, men det er utrolig svært. Hendes uforudsigelige adfærd er en stopklods for hende. Hvad er der galt med Cecilie og hvordan kan hun hjælpes?
Ca. 60.000 danskere er ramt af en personlighedsforstyrrelse, hvoraf borderline er den hyppigste. Cecilie viser sig at være en af disse.
Hvad er en personlighed?:
Ifølge psykologen Dan McAdams defineres personlighed som værende:
”Et individs unikke variation over det generelle evolutionære design for den menneskelige natur, som bliver udtrykt som et udviklende mønster af dispositionelle træk, karakteristiske adaptioner og integrative livshistorier, som er komplekst og differentielt situeret i kultur”.
Ifølge McAdams er personlighed, med andre ord, et menneskes særegne og stabile eller uforanderlige egenskaber, som kommer til udtryk ved dets væremåde. Han mener at egenskaberne både er afhængige af arv og miljø. Det vil sige at ens personlighed, eller personlige væremåde om man vil, både er konstitueret af genetik og kultur.
Hvorfor er personlighed betydelig?:
Personlighed er udadtil et billede af, hvilken slags person man er. Den er en fremviser af indre tilstande og dimensioner. Ud fra evolutionspsykologien er personligheden funktionel på den måde, at den gør vores sociale interaktioner mulige. Den gør det muligt for mennesker at tyde hinanden, og dermed forstå hinanden og indgå i relationer med hinanden.
Som nævnt er personlighed konstitueret af stabile karakteristika, som går igen fra situation til situation. Når man lærer en person at kende, vil man indlære deres stabile karakteristika, og dermed kunne forudsige deres reaktioner. Denne forudsigelse er utrolig vigtig i menneskelige relationer, da man ikke kan opbygge tillid til hinanden uden dette element.
Personlighed er ikke kun til for at fremvise os for andre, den er også til for vores egen sindsro. At kunne mærke et kerne-selv, en stabil måde at være på, at kunne forudsige sin egen adfærd er centralt for at kunne have det godt med sig selv.
Ultimativt er personlighed en slags uforanderlig kerne, der gør, at vi ikke føler at vi mister os selv og gør at vores nære kan binde sig til os.
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?:
En personlighedsforstyrrelse kan forklares som en tilstand, hvori kerne-selvet og stabiliteten krakelerer, og der på ingen måde er dynamik eller kontinuitet i ens adfærd. Inden for borderline personlighedsforstyrrelsen, vil det ses som en impulsivitet og emotionel ustabilitet. Man kan gruppere borderline i 2 grupper. Gruppe 1 vil have symptomer i form af stridbarhed, impulsivitet, manglende udholdenhed, affektlabilitet og lunefuldt humør. Gruppe 2 vil have symptomer i form af tomhedsfølelse, usikker og forstyrret identitetsfølelse, undgåelse af at være alene, intense, ustabile forhold og tendens til selvdestruktivitet.
Personer med borderline personlighedsforstyrrelse vil have store humørsvingninger og impulsive udbrud. Der vil være en ubalance i følelses- og adfærdslivet, således at man svinger imellem intense højder og lavpunkter. En oplevelse af mange modsætninger. Ens forhold til andre mennesker vil ligeledes være skiftende, hvor man til tider er meget tæt med nogen, men så pludselig tager stor afstand. Personer med borderline vil på grund af deres impulsivitet tit ende ud i konflikter.
Årsager til borderline:
Ligesom McAdams definerede personlighed ud fra både arv og miljømæssigt komponenter, så kan man også se årsagerne til personlighedsforstyrrelser i begge af disse. Genetik eller generelt kroppens kemiske sammensætning kan være faktor for udvikling af psykiske sygdomme som borderline. Ud over dette er omstændighederne i ens omgivelser i børneårene også centrale faktorer. Svigt, dårlige familieforhold, forsømmelse og seksuelt misbrug er nogle af de mulige miljømæssige faktorer som gør, at ens sårbarhed for senere i livet at udvikle psykiske sygdomme bliver større.
Behandlingstyper:
Ved personlighedsforstyrrelsen skal man i de fleste tilfælde have en kombineret behandling med både medicin og terapi. Både anti-depressiv og anti-psykotisk medicin har dokumenteret effekt på personlighedsforstyrrelser som borderline. Terapi i form af mentorforløb har ligeledes vist at udøve stor indvirkning på tilstanden af borderline personer. Det er essentielt for denne tilstand, at man har kontinuerlig og stabil støtte, der kan guide og give redskaber. Disse mentorforløb kan findes hos Life Changes, hvor der er kompetente mentorer klar til at vende om på personlighedsforstyrrelserne.
Artiklen er inspireret af følgende kilder:
- Høgh-Olesen & Dalsgaard (2014) Mærkelige menneske
- sind.dk
- psykiatrifonden.dk
