Anders og Ahmed ankommer samtidigt til arresten, begge i håndjern. Uden kendskab til hinanden vil de begge mene, at de absolut intet har til fælles, udover situationen de er havnet i.
Anders og Ahmed ankommer samtidigt til arresten, begge i håndjern. Uden kendskab til hinanden vil de begge mene, at de absolut intet har til fælles, udover situationen de er havnet i. De kommer fra vidt forskellige kulturer, ligner på ingen måde hinanden og deler ikke religiøse overbevisninger. Anders er af dansk afstamning og del af et bandemiljø. Ahmed flygtede sammen med sin familie fra krig, og kom til Danmark i en alder af 12. Han er endt i et kriminelt og radikaliseret islamistisk miljø. Hvad har den pære danske rocker Anders og radikaliserede nydansker Ahmed til fælles ud over de kriminelle miljøer? De er begge kun 17 år. Begge drenge har i deres opvækst manglet tilhørsforhold. Indenunder farven af deres hud, og bagom sproget de taler, forestillingerne har om livet, ligger den samme substans. De samme behov. Anders’ voksede op i et hjem med forkvaklede forhold, mor alkoholiker og far voldelig. Ahmed har efter indvandringen i Danmark fået et forkvaklet forhold til sine omgivelser, udenfor hjemmet.
Når vi snakker integration snakker vi samtidigt om socialisering, som ikke mindst også er ligeså vigtig for enhver pære dansk borger, som for indvandrere. Alle mennesker gennemgår mere eller mindre succesfulde socialiseringer, imens de lærer at gebærde sig ude blandt andre. Hvor succesfulde socialiseringer bliver, kommer an på hvor solide grundsten, i form af opfyldte grundbehov, man har. Et af de allermest fundamentale grundbehov er tilhørsforhold. Menneskets primære tilhørsforhold ligger i bånd til familie, hvor det sekundære ligger i socialiseringen og integrationen af den unge, i dets omringende samfund, vennekredse mm. Hvis et af disse, eller begge går galt, ser vi hyppigt unge krydse lovens rammer, i et forsøg på at rekonstruere deres tilværelse. Disse grundsten, tanker og motiver er nogle alle mennesker har til fælles.
Hos krigsflygtninge vil utallige psykologiske behov være uopfyldte når de når til Danmark. Dermed vil deres evner til at opnå en succesfuld integrations- og socialiseringsproces være umulig, så længe deres psyke er nedbrudt. Det samme gælder danske unge, der er opvokset i splittede hjem med vold og misbrug. Der er to utrolig vigtig pointer at hæve frem ved dette. I øjeblikket hærger en fremmedhadsk tone debatten om danskhed, som graver kløfter imellem danskere og de ”fremmede”. Den første pointe er vigtigheden af at bevare overblikket over vores ligheder, og faktum af, at vores psyke er bygget af de samme grundsten. Den mislykkedes socialisering for Ahmed sker også for vor Anders, hvis givet lignende vilkår. Ligeledes er det vigtigt at se bort fra den fremmedhadske tone for at huske, at integrationen ikke altid kører i stå fordi indvandrerne ikke gider integreres, men fordi vi højest sandsynligt som samfund, ikke bruger de rigtige strategier til at tage hånd om deres mangler.
Socialisering og tilværelsesforankring:
Socialisering defineres som en proces hvori mennesket indlærer og tilpasser sig samfundets normer og værdier. Dette begreb er tæt beslægtet med tilværelsesforankring, som ligeledes er et begreb der har at gøre med individets forhold til sine omgivelser. Forankringsevnen omhandler hvor godt indlejret et menneske er i det sociale. Begrebet referer til i hvor høj grad man tilhører, og hvor meget tillid man har til den samfundet man tilhører. Hvis en socialisering sker fyldestgørende, vil man ligeledes være godt forankret i tilværelsen. Hvis godt forankret, vil man have en sund tilværelse, som både er meningsfuld, begribelig og håndterbar.
En dårlig forankring sætter mennesket i ubalance. Ud fra Preben Bertelsens The Basic Five-model, ser vi hvor vitale tilhørsforhold er for mennesket, og hvordan når svækkede, kan medføre ubalance. Ifølge modellen er menneskets gøren i krydsilden af de kompetencer mennesket retter ud imod samfundet, og de tilværelsesopgaver samfundet rettet igen mod individet. Menneskets kan altså ikke fungere udenfor balancerede og succesfulde sociale relationer. Dette er utrolig vigtigt at forstå for integrationsprocesserne i Danmark, der kører sideløbende med den fremmedhadske tone.
Hvorfor har den dårlige tilværelsesforankring ført Anders og Ahmed på afveje?
Hvordan kan mislykkedes tilværelsesforankring korrelere med kriminalitet?:
Anders’ voksede op i et uharmonisk hjem med misbrug og vold. Han er blevet overset, ikke hjulpet med at opbygge eller bruge sine kompetencer. Anders er derfor svært stillet i forhold til Bertelsens Big Five-model. Han er i underskud i forhold til det individuelle, hvor han ikke kan rette noget imod sine omgivelser. Han står i ubalance og non-flow i forhold til samfundet. Hvis mennesket er dårligt forankret, vil det søge at rekonstruere sin tilværelse, for at rette ubalancen. Da det er svært for Anders at arbejde på sine individuelle mangler, vælger han i stedet at søge et miljø hvori de let kan overses, og han kan passe ind. Et rocker miljø er et fint eksempel på den slags.
Hvordan kan mislykkedes tilværelsesforankring korrelere med radikalisering?:
Ahmed voksede op i et meget harmonisk hjem, og havde alle sine grundbehov dækkede. Lige indtil krigen i hans hjemland startede, og familien flygtede. Modtagelsen i Danmark bar præg af en følelse af eksklusion fra det resterende samfund, udenfor asylcenteret. Ligesom mange andre asylmodtagere, var noget af det første Ahmed lærte, at han var uønsket. Ifølge Bertelsens Basic Five model, er Ahmed i ubalance på grund af en afskåret kontakt til sine omgivelser. Han har kompetencerne til at rette sig selv imod samfundet, men gør det ikke, fordi der ingen er at bliver rettet af. Ubalancen viser sig i form af et abnormalt forstærket behov for tilhør samt overidealisering. Alt sammen noget der er farligt at gå rundt med, da vil være nemt at falde i hvilke som helst miljøer.
Ekstremistiske grupper er tiltrækkende for unge som Ahmed, da de i høj grad kan opfylde manglende basale behov. Grundelementet i sådanne grupper er, at bruge de unges svagheder, og tiltrække med deres fællesskab og løsnings på deres problemer. Psykologisk er det meget farligt at være i et stort underskud i forhold til basale behov som tilknytning, fordi det netop kan have så store konsekvenser. Det er et sørgeligt faktum, at den danske fremmedhadske tone i høj grad er med til at skubbe de her unge ud i ekstremistiske grupper, som set ved Ahmed, samt i kriminalitet, hvilket er set ved Anders. Ekstremisme ses at være en alvorlig konsekvens af mislykkedes processer i samfundet.
Det er simpelthen en umulig opgave, at udføre succesfulde integrationsprocesser på baggrund af mange forskellige måder hvorpå man forholder sig til indvandrere politisk i dagens Danmark. Samt hvor lidt der egentlig gøres for at motivere og hjælpe disse krigshærgede mennesker ud af deres individuelle kriser, før man forventer at de skal kunne rette sig ud mod os andre, og bidrage med noget. Det er på samme måde lige så vigtigt for vores født-danske unge, at samfundet griber ind så tideligt som muligt, hvis ikke de trives.
Integrationsforløb og mentorforløb hos Life Changes:
Vi tilbyder hos Life Changes mentorforløb for unge som har det svært. Det er forløb hvori kompetente mentorer støtter de unges udvikling af egne evner til at rette sig ud til vores samfund, samt retter de unge igen med feedback i forhold til hvordan deres evner kan bruges. Integrationsforløbet kan ligeledes indeholde mentorforløb, men også mange andre former for hjælp såsom vejledning, sproglig støtte, etablering af praktik eller uddannelsesplaner, deltagelse i foreninger med meget mere. Jo flere svært stillede unge vi får ud i sådanne forløb, jo færre uforankrede unge vil vi møde i de dansker kommuner og fængsler.
Blogindlægget er inspireret af følgende bøger: Essential Social Psychology (2005) af Richard J. Crisp & Rihannon N. Turner
Blogindlægget er inspireret af følgende artikler: Voldelig radikalisering (2013) af Preben Bertelsen
