Lad os langt om længe stoppe med at tage hinanden ved næsen, og i stedet tage hånd om de underliggende problemer ved integrationen.
Vi står overfor en integrationsproces der er umulig for mere end ¼ af ny-borgerne. PTSD har en lammende betydning for den danske samfundsudvikling både kulturpsykologisk og økonomisk, så længe den ikke tages hånd om.
I mellem 2014-2017 har omtrent 43.000 flygtninge søgt asyl i Danmark (refugees.dk). I en undersøgelse fra 2008 blev 34% af flygtninge diagnosticeret med PTSD (Amnesti Internationals Danske Lægegruppe & Dansk Røde Kors, 2008). Senere undersøgelser fra 2013 viser tal der ligger sig tæt op ad disse (LG insight, 2013). Ud fra tallene kan det regnes ud, at der i årene 2014-2017 har været omkring 14.600 PTSD-ramte asylansøgere, som vi vel og mærke kender til. Tit indtræder PTSD først meget sent, lang tid efter oplevelsen af traumer, og muligvis lang tid efter at man har sat sit kryds på PTSD-spørgeskemaet. Disse tilfælde er betydelige, men de falder ud af statistikkerne. Tallene for PTSD-ramte estimeres muligvis endnu højere end hvad tallene viser.
Hvilken betydning har PTSD for vores samfund?
Lidelsen PTSD:
Posttraumatisk belastningsreaktion er en lidelse der indtræffer i kølvandet på svære traumatiske hændelser, fx krigsoplevelser. Lidelsen viser sig som hyppige og vedvarende flashbacks af traumer. Kroppen er i konstant alarmberedskab, med et kronisk højt stressniveau. Stressniveauet fører til overload af hele kroppens energidepoter, som giver et negativt udsalg på individuelle og sociale evner. Sansen for at være forældre, nabo, medborger slukkes. Motivation og selvsikkerhed daler drastisk, og der er ikke mulighed for selvrealisering. Man er i udviklingsmæssig stilstand, et non-flow, hvor ens kompetencer ikke stemmer overens med opgaverne man bliver stillet over for. Hvis et ikke PTSD-ramt individ er i non-flow, søger det en rekonstruktion af balancen imellem de to faktorer. Dette har den PTSD-ramte ikke overskud til og forbliver i limbo.
Integration:
Under en integrationsproces er individets psykologiske adaptioner centrale, samt kognitiv kapacitet, da det handler om at balancere to forskellige kulturer på daglig basis. Ifølge personlighedspsykologi kan adaptionerne kun forekomme på baggrund af psykologisk velvære og selvtillid, netop der som krakelerer hos de diagnosticerede. En stor del af integrationen handler om at deltage på arbejdsmarkedet, og her er PTSD endnu engang en stopklods. Ramte ny-borgere har ikke et psykologisk overskud, og ender på kontakthjælp, hvor de bliver, hvis ikke hjælpen træder til.
Asylansøgernes PTSD diagnoser, herunder de-motivering, angst, træthed og manglende kognitiv kapacitet, knækker deres vilje og evner til at indgå i det danske samfund.
Samfundet har brug for effektive og medgørlige indvandrere på det danske arbejdsmarked, og de forventer det NU og her. Samfundets forventning om beskæftigelse er ikke realistisk for langt mere end 34% af asylansøgere på grund af PTSD. Lad os langt om længe stoppe med at tage hinanden ved næsen, og i stedet tage hånd om de underliggende problemer ved integrationen. Vi står overfor en integrationsproces der er umulig for mere end ¼ af ny-borgerne. PTSD har en lammende betydning for det danske samfundsudvikling både kulturpsykologisk og økonomisk, så længe den ikke tages hånd om.
Til tider hører man de danske politikere tale om integration som en envejsproces, der kun ligger på skulderne af asylansøgerne. Integration er dog i sin kerne en sand tovejsproces, hvori samfund og ny-borgere hånd i hånd skal hjælpe, guide hinanden og arbejde sammen. PTSD er ligeledes en tovejsproces, den kan ikke helbredes på egen hånd. Det er vores opgave, som samfund, at kaste lys over, og hjælpe de PTSD-ramte asylansøgere eller ny-borgere.
