Dorte har jongleret så mange bolde hele sit liv, men er nu kommet til et punkt, hvor de alle falder ud af hænderne på hende. Hun kan virkelig mærke, at der er noget helt galt. Hun er slet ikke sig selv længere.
Dorte træder ind på psykopatologisk afsnit, klar til svar fra hendes tests. 40 år gammel, uden nogen tidligere sygdomshistorik. Hun brød sin sociale arv som 15-årig ved at bryde med sin hjemløse tilværelse og alkoholiserede mor. Siden har hendes mål været at stige til tops i alle livets henseender, hvilket hun med flittighed i høj grad har formået. I 15 år hun været overlæge i retspsykiatrien. Hun har derudover altid haft et rigt socialliv og et stabilt ægteskab. Dorte har altid stået for koordineringen af venindernes overdådige arrangementer. I hjemmet har hun været ”Superwoman”, der sørgede for at holde alt snorlige, at lave morgen-, middag- og aftensmad, hvilket med hendes skema ellers ville se umuligt ud. Dorte har jongleret så mange bolde hele sit liv, men er nu kommet til et punkt, hvor de alle falder ud af hænderne på hende. Hun kan virkelig mærke, at der er noget helt galt. Hun er slet ikke sig selv længere.
Skyldes Dortes problem en fysiologisk eller psykologisk sygdom?:
Dortes evner til at holde fokus, erindre, planlægge, strukturere og multitaske er fuldkommen væk. Evner hun har opbygget sit selvbillede efter, der nu krakelerer for øjnene af hende selv. Hendes liv falder i stumper, og hun føler sig fuldstændig heteronom, ude af stand til at handle. På psykopatologisk afsnit har de undersøgt Dortes hjerneaktivitet ved fMRI-målinger, og hendes kognitive egenskaber ved forskellige tests. Målet her har været at finde ud af om hendes problemer bunder i en fysiologisk eller psykologisk sygdom. Hendes evner er dalet pludseligt, uden nogen vigtig og traumatisk begivenhed bagvedliggende. Dortes egen bekymring har været påbegyndende Alzheimers, hvilket psykopatologisk heldigvis afkræftede. Der var i stedet tale om danskernes folkesygdom – kronisk stress.
Alzheimers er først og fremmest en fysiologisk sygdom, der ses bl.a. ved degeneration af hjernevæv og stofskiftefejl. Det er en kronisk og irreversibel sygdom, dvs. at den har permanente følger. Derfor er dens afkræftelse en kæmpe lettelse for Dorte. Samtidigt er det et kæmpe chok for hende, at hun har fået så store problemer på grund af kronisk stress.
Hvad er kronisk stress? Hvorfor er den farlig for os?:
Stress er en kropslig respons, der er et udtryk for udefrakommende belastning af menneskets biologiske og psykologiske kapaciteter. Belastningen vil være at finde i vores omgivelser, og vil i dag typisk tage form af for mange opgaver, mål og mennesker i hverdagen. Før et vigtigt møde eller en eksamen, vil kroppen reagere med en stress. Denne aktuelle stressrespons kan være meget positiv, da den hjælper på fokus og indlevningsevne. Man ser også at stressresponsen igennem evolutionen har været adaptiv, da den har gjort, at man kunne handle hurtigt i livsfarlige situationer. Hvis man kommer ud for en livsfarlig situation, vil stressresponsen sætte gang i kroppens overlevelsessystem.
Dog er den stress vi i det senmoderne samfund er udsat for, en helt anden slags. Vores kognitive kapaciteter bliver overbelastet med hverdagens jag, og når dette sker over længere tid, vil man opleve kronisk stress. Dvs. vedvarende stress. Denne slagsoverbelastning er på ingen måde adaptiv eller logisk for mennesket.
Den kroniske stress er faktisk dybt irrationelt, da den i princippet betyder, at vi konstant er i alarmberedskab med bl.a. forhøjet puls, blod der forsyner vores muskler, udvidede pupiller, som var vi i en overlevelsessituation. Alt dette imens vi eksempelvis sidder hjemme i vores sofa. Alarmberedskabet i kroppen påvirker det somatiske helbred. Kroppens konstante overarbejde vil forhøje blodtryk, forhøje chancer for blodpropper, hjertestop, og svække immunforsvaret. Overarbejdet vil også resultere i udtømte energidepoter, således at man er træt og udbrændt, uden nogen form for overskud. Meget ligesom Dorte. Ikke nok med den somatisk påvirkning, så vil der også være en psykologisk påvirkning af kronisk stress.
Stress leder til kompromitterede psykologiske evner:
Stress sætter hjernens frygt og aggression center, Amygdala, i overaktivering. Over tid vil aktiviteten i denne del af hjernen blive så vant, at selv de mindste stimuli medfører en overaktivering. Samtidigt vil stress slukke aktivitet i andre dele af hjernen, der ikke er aktiveret på lige fod med frygtcenteret. Kommunikationen imellem emotionelle centre i hjernen og styring funktionelle centre vil blive slukket. Styringsfunktioner er alle hjernens højere ordens kognition som fx emotionskontrol, impulskontrol, hukommelse, planlægningsevner med mange flere. Med andre ord, så vil stress blokere alle de højere tankeprocesser, der gør at man kan fungere i en tilværelse med mange opgaver, mål og mennesker. Dette er hvad de psykopatologiske test, man tog på Dorte, viste – at hendes kognition var kompromitteret, således at hun ikke kunne bruge sine eksekutive funktioner. Den gode nyhed i dette er, at stress er reversibel, dvs. at hendes tilstand er omvendelig. Hun kan med de rette metoder og redskaber genvinde de evner, hun har mistet.
Hvorfor har Dorte fået kronisk stress?:
Dorte er først og fremmest opvokset under barske vilkår, hvilket har været en sårbarhedsfaktor. En sårbarhedsfaktor er en prædisposition for en udvikling af problemer, der ikke behøver at lede til problemer, men gør i mange tilfælde. Ud over dette, har Dorte i årtier belastet sine egne psykologiske kapaciteter ved for mange opgaver og mål. At skulle brillere både på arbejdet, i hjemmet og ude i det sociale liv, har altså kostet hende en stresslidelse.
Hvorfor er stress en folkesygdom i Danmark?:
Vores hverdage er utrolig pakkede med utallige gøremål, der helst skal stå i overensstemmelse med en stringent tidsplan. Vi skal til en tidlig spinningstime før klokken bliver 07:00, være på arbejde i tide, nå hjem og stå klar med aftensmaden når klokken slår 18:00, vaske op, vaske tøj, køre børnene ud til deres fritidsaktiviteter, handle ind, hente børnene, bruge kvalitetstid sammen med dem og sin partner, få et glas vin med vennerne, nå i seng før det bliver alt for sent, så man kan gøre det hele igen i morgen. Man skal jo kunne indhente naboen Dorte, der virker som den rene superwoman, selvom man i realiteten ikke kan kapere det. Derfor er stress en folkesygdom i Danmark.
Det er så vigtig at tage et skridt tilbage i hverdagen stress og jag, tabe et par af de bolde man har op og jonglere med, ellers ender man med at tabe sig selv. Kronisk stress er reversibel, men der er ikke en lang strækning fra denne og sygdomme som depression og endda demens – som ikke er reversibel. Derfor skal man sørge for at strukturere sine dage i overensstemmelse med personlige og individuelle kapaciteter, og hele tiden have for øje hvor galt det kan gå, hvis man ikke gør dette.
Change your past with Life Changes:
Hos Life Changes står vi inde for forskellige mentorforløb, som kan styrke og omvende kompromitterede kompetencer, der blandt andet kan være forsagende af stress, og har sat en ud ude af stand til at overskue en hverdag med arbejde og familieliv.
Det er så vigtigt at have øje for, hvornår ens kapaciteter overgås af krav i omgivelserne, og hvornår man bør skrue ned for opgaverne, før sygdommen rammer.
Indlægget er inspireret af følgende kilder:
Breedlove & Watson (2017) Behavioral Neuroscience
Power & Dalgleish (2016)
