Ekstremistiske og kriminelle grupper tiltrækker specielt udsatte unge, der har mangel på grundlæggende behov som fx tilknytning. Et behov børn og unge med PTSD netop har svært ved at opnå. Dette er et kæmpe, og stadigt voksende problem, som vi står overfor i vores samfund.
ADHDs betydning for identitetsfornemmelse:
En vigtig del af vores identiteter, er vores selv-bevidsthed. Bevidstheden om vores egne egenskaber, følelser og ageren. Det er herved også yderst vigtigt, at kunne regulere disse, og udvise selvkontrol. ADHD, der er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse gør, at denne vigtige del indenfor identitetsformering blokeres. Selvindsigten i ens fortolkning af følelser, samt adfærd er i mange situationer slukket. Når selvindsigten fejler, ses selvkontrollen at gøre det samme. ADHD-ramte vil hyppigt lide af lav selvtillid, da de har problemer med, at formere en sammenhængende identitetsfølelse.
Hvad kan vi gøre ved ADHD?:
Hvis ADHD spottes i tide, kan man igennem kognitiv adfærdsterapi, give børn og unge redskaber til, at danne sammenhængende billeder af dem selv og deres følelser, samt adfærd. Hermed, give dem et bedre og mere sikkert grundlag for deres senere udfoldelser i vores samfund. Ifølge den amerikanske lægeforenings tidskrift JAMA og deres undersøgelse af kognitiv adfærdsterapis virkning på ADHD, fik 2/3 af en forsøgsgruppe mindsket deres ADHD-symptomer med 30%. Det virker og vi skal anvende det. Udover psykologiske indgreb, skal der i nogle tilfælde også medicinske indgreb til, i form af medicinering.
Hvad der sker hvis vi ikke gør noget ved ADHD:
Når ADHD derimod får lov til at udvikle sig i en negativ retning, hvor der ikke bliver grebet ind, ser vi problemerne. De ADHD-ramtes hyperaktivitet gør dem grænsesøgende og deres svage selvindsigt gør, blandt andet, at de ikke kan gennemskue konsekvenserne af deres handlinger. Børn og unge med lidelsen, ender i vores fængsler i stedet for behandling.
Kriminalitet korrelerer også med ADHD på den måde, at de fleste med lidelsen finder et slags fællesskab ved bander og lignende. Et fællesskab og en forståelse, som de fleste med ADHD mangler i hjemmet, skolen og i andre sociale sammenhænge. Mangel på en social identitet, der er noget af det vigtigste for mennesket. Børn og unge med ADHD føler ikke at de passer ikke ind nogen steder, at de forstyrrer, vel og mærke, hvis ikke der bliver taget hånd om dem. Vi ser desværre også, hvordan ADHD korrelerer med endnu større ekstremer end kriminalitet.
I 2016 chokerede historien om den danske Victor, der sprængte sig selv i luften for Islamisk Stat, hele Danmark. En tragisk skæbne for en fodboldglad, 21-årig Århusianer, ingen havde set komme. Man dykkede ned i Victors historie og fandt ud af, at han over længere tid havde lidt af opmærksomhedsforstyrrelsen ADD, tæt beslægtet med ADHD. Han havde svært ved, at få en hverdag til at fungere. Han skiftede efterskole utallige gange, i sin søgen efter at høre til, søgen efter en selvbevidsthed, en mening med livet. Victor søgte efter en identitet og endte med, at finde den i en ekstremistisk gruppe.
Ekstremistiske, ligesåvel som kriminelle grupper tiltrækker specielt udsatte unge, der har mangel på grundlæggende behov som fx tilknytning, hvilket børn og unge med PTSD netop har svært ved at opnå. Dette er et kæmpe, og stadigt voksende problem vi står overfor i vores samfund. Som et medlem af en ekstremistisk eller en kriminel gruppe, slipper de unge for at tage stilling til en masse ting, som de ikke har overskud til. De får serveret en mening med livet og en mening med, at de som de er. Yderligere får de en fællesskabsfølelse. Her bør vi som samfund træde ind tidligt, og gardere vores udsatte unge. Vi bør guide dem, således at de ikke kommer på afveje.
Det er utrolig vigtigt, at både hjem og institutioner står sammen om, at spotte og udrede børn, der har det svært. En større indsats på dette område vil forhøje livskvaliteten for børn og unge, med forskellige lidelser, samt muligvis spare statskassen for en masse penge. Hvis man kører med denne præventiv arbejdsmetode, vil man opleve færre kriminelle og udsatte unge, da man vil fjerne ADHD fra fængslerne, og i stedet ud i psykologisk og lægepraksis.
Blogindlægget er inspireret af følgende bøger: Essential Social Psychology (2005) af Richard J. Crisp & Rihannon N. Turner
Blogindlægget er inspireret af følgende artikler: Voldelig radikalisering (2013) af Preben Bertelsen, The Strenght model of Self-control (2007) af Roy F. Baumeister og Danske Victor sprængte sig selv i luften for Islamisk Stat af Kaare Gotredsen & Peter Vesterlund
