I flere år er det danske fængselssystem blevet nedprioriteret. Besparelser i Kriminalforsorgen har sammen med bandepakker og andre politiske tiltag bevirket, at der er færre fængselsbetjente og flere indsatte i de danske fængsler. Det umuliggør den nødvendige resocialisering.
Tilbage i 2018 påpegede Kriminalforsorgen i sin årsrapport de kapacitetsproblemer, som danske fængsler og arresthuse oplever. Heri blev det oplyst, at der fra 2017 til 2018 var en fremgang på 8 % i antallet af indsatte. Det svarer til 300 flere indsatte i gennemsnit pr. institution. Stigningen forklares ved strafskærpelser, flere domfældte, flere der får afslag på prøveløsladelse samt en stigning i den gennemsnitlige varighed af varetægtsfængslinger.
Stigningen i antallet af indsatte betød samtidigt en kapacitetsudnyttelse i fængslerne i 2018 på 99,5 % og mere end 100 % kapacitetsudnyttelse i december 2018. På grund af den uventede stigning i antallet af indsatte oplevede Kriminalforsorgen også udfordringer med at rekruttere fængselsbetjente hurtigt nok til at varetage den stigende mængde af indsatte. Det betød overarbejdstimer for de i forvejen ansatte fængselsbetjentene samt flere indsatte, der blev sat sammen på mindre arealer for at sikre personalets overblik.
Fortsat stigning
På trods af stigningen i antallet af indsatte i 2018 forventede Kriminalforsorgen en yderligere stigning i 2019 på ca. 260 indsatte. Samtidig var målet for 2019 også en kraftig stigning i rekruttering af personale i og omkring fængslerne. Årsrapporten for 2019 giver ret i forventningerne. Således skete der sidste år en gennemsnitlig stigning i landets fængsler på 240 indsatte sammenlignet med 2018. Samtidig bidrog den forøgede rekrutteringsindsats til, at der blev rekrutteret mere uniformeret personale, end der forlod fængslerne. Det er transportbetjente, der står for en væsentlig del af tilgangen.
Kurven over antal indsatte bliver derved ved med at gå opad på trods af omkring 400 nye pladser i fængsler og arresthuse siden 2017 og en ekstra udvidelse i 2019 på ca. 150 pladser. Kapacitetsudnyttelsen for 2019 endte med et årligt gennemsnit på 100,9 procent. Det er en stigning på 1,4 procentpoint fra 2018.
Den stigende udvikling fortsætter ind i 2020, der for 1. kvartal ligger på 102,4 procent i sin samlede kapacitetsudnyttelse i Kriminalforsorgens egne tal. Rekrutteringen af nye fængsels- og transportbetjente er dog også stigende, selv om COVID-19-krisen har forsinket rekrutteringsprocessen.
I Vestre Fængsel er kapacitetenudnyttelsen særligt høj. Her meldes om et belæg på 115 procent, og besøgsværelser og kondirum har derfor været brugt som celler for at finde plads til de indsatte. Personalet har ikke tid til at socialisere med de indsatte, og det går både ud over de indsatte, som bliver frustrerede og for fængselsbetjentene, der risikerer deres sikkerhed.
Som følge af coronasituationen blev der fra 12. marts til 23. april indført stop af nye afsoninger. Dermed forventes der en midlertidig nedjustering i tallene for årets 2. kvartal.
Resocialisering skal prioriteres
De overbebyrdede fængsler og arresthuse bekymrer os i Life Changes, da det må betyde mindre fokus på de indsattes udvikling og færre muligheder for at opnå reel resocialisering.
Det er tydeligt i de seneste års udgivelser, at Kriminalforsorgen med de givne midler ikke vil kunne løfte opgaven om resocialisering. Personalet er bogstavelig talt på overarbejde. I Life Changes håber vi, at forsorgen genvinder kontrol over kapaciteten i fængslerne og får mulighed for at forbedre fængslernes miljø for både indsatte og ansatte.
Vi er derfor også positivt indstillet over for den merbevilling på 81 millioner kr., som regeringen tildelte Kriminalforsorgen i april måned. Bevillingen blev tildelt efter stærk kritik og nødråb fra branchen selv over blandt andet manglende sikkerhed for personalet. Derfor tyder bevillingen på en ny opmærksomhed på forsorgens problematikker.
Bevillingen er dog ikke tilstrækkelig til at løse situationen med manglende tiltrækning og fastholdelse af ansatte, overkapacitet i fængslerne og tilfredsstillende resocialisering af de indsatte.
Fængselsforbundet, som repræsenterer blandt andre fængselsbetjente og transportbetjente, tager også godt imod bevillingen, men mener samtidigt ikke, at bevillingen alene kan ændre på de strukturelle udfordringer i fængslerne.
Rehabilitering og resocialisering er en af hjørnestenene i vores samfund, der skal sikre, at borgere kommer ud af fængselssystemet med værdigheden i behold og med udsigt til et liv uden kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at resocialisering af borgere bliver prioriteret højt – også i krisetider.
Vi håber derfor, at regeringen i samarbejde med sine støttepartier vil gå til de nye budgetforhandlinger med disse problemstillinger for øje og forhåbentligt opnå enighed om at udlicitere nogle af opgaverne til eksterne aktører. Det er afgørende, når Kriminalforsorgen ikke har tiltrækkeligt personale og ressourcer, at det gøres muligt for andre at løse opgaverne om blandt andet resocialisering og exit-forløb.
Kilder:
https://www.kriminalforsorgen.dk/wp-content/uploads/2019/03/kriminalforsorgens-aarsrapport-2018.pdf
https://www.kriminalforsorgen.dk/wp-content/uploads/2020/05/tal-fra-krfo-april-2020.pdf
https://faengselsforbundet.dk/fagbladet-net/815-millioner-kroner-til-kriminalforsorgen/
