Exit-forløb for borgere mellem 14-30 år

Life Changes’ formål er at sætte ind med en effektiv indsats ved at motivere, hjælpe og støtte borgere, der ønsker at bryde med deres kriminelle fortid og miljø.

I Life Changes arbejder vi med reaktive og proaktive indsatser for at skabe et helhedsorienteret forløb, der bryder med den negative spiral. Forløbet bygger på en struktureret indsats, som følger en fast og prædefineret skabelon, der skaber de bedste forudsætninger for at komme tættere på beskæftigelse eller uddannelse.

I Life Changes arbejder vi med borgere, der ønsker at komme ud af bande- eller rockermiljøet i intensive exit-forløb.

Det kræver en omfattende helhedsorienteret indsats, hvor der tages hånd om juridiske, gældsmæssige og familiemæssige problemer, hvor der opbygges et nyt netværk, hvor der tilbydes intensiv hjælp og ikke mindst med en gennemgående mentor, der kender miljøet.

Et bande- og rocker exit handler ikke bare om at stoppe med at begå kriminalitet. I stedet handler det for borgeren om at opgive hele sit netværk. Det handler om at opgive alt, man kender og er tryg ved. At kunne gøre det kræver en total ændring af ens mindset, for at det lykkes.

Forudsætningen, for at dette kan lade sig gøre, er:

  • en indsats, som har fokus på at strukturere forandringsprocessen
  • en hjælp til og fastholdelse af borgeren i de skridt, der er nødvendige til at opnå målet
  • borgeren er klar til forløbet og indstillet på at lægge sin kriminelle fortid bag sig.

Vi kan på få dage (og i nogle tilfælde timer) indlejre borgere i vores exit-forløb. Vores første udgangspunkt er at finde en mentor, som matcher borgerens primære behov, og som kan skabe en tillidsfuld relation til borgeren, hvorefter vi i samarbejde med borgeren fastlægger indsatsen og forløbet. 

Vi skeler ikke til borgerens alder, eller hvor dybt engageret borgeren er i sin kriminalitet og bande- eller rockergruppe. Det, der er vigtigt for os, er, at borgeren er klar til forløbet og til at lægge sin kriminelle fortid bag sig.

Når en borger med bande- eller rockertilknytning ønsker at forlade miljøet, er det vigtigt at handle hurtigt og effektivt og med skarpt fokus på resocialisering. Resocialiseringen indebærer mange elementer, og det er blandt andet nødvendigt at anerkende borgerens værd uden for banden eller rockergruppen, ligesom det kan være nødvendigt med misbrugskonsulenter, traumebehandling, psykologhjælp og en trussels-vurdering.

Vi sætter borgeren først – altid
Vi har altid klar til at gribe ind, når borgeren har behov for det, hvorfor vi udover hverdage og aftener også er tilgængelige lørdag eller søndag nat, hvis der er brug for støtte der. Det er vigtigt for os, at mentoren altid er til rådighed, da vi ved, at det tidligere bandemedlem kan have akut brug for en støtte, når behovet for hjælp opstår.

Vi medbringer ekstra ressourcer, så vi er klar til at sætte hurtigt ind med de rette specialister og kompetencer på alle tidspunkter i forløbet. Vi fokuserer på borgerens problematikker og eventuelle traumer, og vi sørger for et effektivt efterværn. Efterværnet er ifølge vores erfaring vigtigt, fordi der er en stor risiko for, at borgeren får tilbagefald, hvis indsatsen afsluttes for tidligt. Vi tror af samme grund på, at der skal være et længerevarende efterværn, som er tilgængeligt, når forløbet er afsluttet.

Vil du høre nærmere? Så er der mulighed for at rekvirere det fulde forløb ved henvendelse til info@lifechanges.dk

“I know it seems hard sometimes but remember one thing. Through every dark night, there's a bright day after that. So no matter how hard it get, stick your chest out, keep ya head up.... and handle it.” - Tupac Shakur