Mashti Mads Norheim
Hvem er du?
Jeg hedder Mads Norheim, er 52, har en datter på 15 år. Jeg er født og opvokset i Norge, men har boet i København siden 1979. Mit kunstnernavn er Mashti og jeg har lavet musik hele mit liv, på grund af min far som selv var komponist. Jeg lever af musikken i dag, hvor jeg laver alle slags elektronisk musik som rap – hip Hop – house – lounge – chillout, og DJ’er. Jeg har både studie derhjemme og et mobilt studie, som jeg rejser rundt med internationalt og laver musik og spændende projekter med mange forskellige mennesker.
Hvorfor bakker du op om Life Changes som ambassadør?
Jeg synes, Life Changes er et genialt projekt, som gerne vil gøre en forskel, hvorfor jeg gerne vil bidrage til dette. Jeg har selv været en udsat ung engang for længe siden, hvorfor jeg forstår, hvad det vil sige at være i den situation, samtidig med at jeg ved, hvad der kan hjælpe til, at man kan komme ud af den situation igen. Jeg brænder for og elsker at hjælpe udsatte unge med at give dem succes’ oplevelser gennem musik og kreativitet. Vi bliver nødt til at tænke anderledes i forhold til, hvad succes er og hvordan det bliver defineret, da vi alle sammen har forskellige styrker. Jeg mener at Life Changes arbejder ud fra denne tankegang, hvorfor jeg støtter op om projektet. Min styrke ligger inden for musik, hvorfor det er her, jeg kan bidrage til projektet.
Kan du relatere til udsatte borgere på kanten af samfundet?
Jeg kan virkelig relatere til de udsatte borgere i samfundet, fordi det har jeg selv været engang. Jeg har prøvet lidt af hvert, og derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at omfavne forskelligheder og ikke afskrive nogen, fordi de ikke passer ind. Musik gjorde en kæmpe forskel for mig i mit ungdomsliv, hvorfor jeg tror på, at man skal hjælpe folk igennem kreativitet.
Hvad ser du som den største udfordring i vort samfund med borgere, der er ekskluderet?
Den største udfordring samfundet generelt og i det meste af verdenen er, at man ikke giver udsatte mennesker, eksempelvis; stofmisbrugere, psykisk eller fysisk udsatte, noget kreativt at arbejde med. Man parkerer dem blot til nogle tåbelige kurser og træningsprogrammer, som de ikke har nogen glæde af. Jeg ved fra egen erfaring, hvor vigtig det er, at man får nogle succesoplevelser, når man er på vej tilbage i samfundet.
Det er super vigtigt, at man er beskæftiget sig med noget, som man er passioneret omkring, i stedet for at gå til et eller andet ligegyldigt udsendt fra kommunen. Det er vigtigt, at man er beskæftiget med noget, som man drømmer om og noget man elsker at lave – det tror jeg er den bedste måde og hjælpe folk på. Om det så er med teater, skuespil, dans maling musik eller DJ – det er ligegyldigt. Men det vigtige er, at man støtter udsatte borgerne i at beskæftige sig med det, som de virkelig brænder for – i stedet for at presse dem med at sige, ”du skal gøre det og det”, hvor der er risiko for at man taber dem på gulvet. Det er for mig at se meget dyrere for samfundet i det lange løb.
