Sara Hjerming

Hvem er du?

Jeg hedder Sara Hjerming. Jeg er skolelærer, rapper og debattør. Jeg bor i Nordvest med mine to døtre, vores hamster og kanin. 

Hvorfor bakker du op om Life Changes? 

Jeg bakker op om Life Change, fordi jeg selv har levet på kanten og gennem positive fælleskaber har fået det psykiske bedre. Jeg bruger musik som et redskab til at fortælle historier om et til tider hektisk liv, hvor jeg har skulle finde balance som enlig mor med deleordning.

Mine uger er meget forskellige og det har tager en del år, at finde en sund måde at være børnefri pga. bl.a. ved at sidde i bestyrelsen for Sind København og dyrke mine hobbyer. 

Kan du relatere til udsatte borgere på kanten af samfundet?

Mit hjerte har altid brændt for de svageste i samfundet og jeg føler mig mere tilpas blandt hjemløse end eliten. Jeg blev lærer især for at passe på de børn, de ikke oplevede kærlighed derhjemme. Jeg har også været medvært hos Christania radio, hvor vi havde fokus på de skæve eksistenser. 

Hvad ser du som den største udfordring i vores samfund med borgere, der er ekskluderet?  

Den største udfordring, jeg ser i dagens Danmark, er de fordomme folk har om hinanden på tværs af køn og etnicitet. Jeg tror at vi via dialog, kan nedbryde fordomme og få et mere mangfoldigt og inkluderende samfund.