Livet handler om at dele historier

De fleste gode historier, de historier, der har ændret menneskeliv, skabt værdi og glæde for andre, starter ofte med et møde, der gjorde en forskel:

  • “Det var min gymnastiklærer i 8. klasse, der så, at jeg var god til…”
  • “Jeg havde heldigvis en matematiklærer, der forstod, at jeg havde lidt svært ved…”
  • “Min nabo lagde mærke til, at jeg tit var alene, så hun/han…”
  • “Der var en særlig pædagog, der forstod mig, og sørgede for…”

Disse historier har det tilfælles, at de mennesker, der er involveret, har gjort en forskel i et andet menneskes liv på et særligt tidspunkt, hvor der var brug for det – blot ved at se, anerkende og lytte 🙏.

Det, disse historier også har tilfælles, er, at de er tilfældige. Mødet med det hjælpsomme menneske er ofte overladt til den lykkelige tilfældighed 🍀.

I Life Changes nedbryder vi tilfældighederne. Vi skaber den gode historie sammen med de mennesker, vi møder i vores hverdag. Historien fra “udsat ung” til “ung” kan vi ikke overlade til tilfældigheder.

Hver dag arbejder vi målrettet på at sikre, at alle unge får den støtte, de har brug for, for at kunne skrive deres egen historie. Vi mener, at alle har ret til at opleve den transformation fra at føle sig udsat til at stå stærkt og selvforsørgende i livet.

Vi tror på, at hver enkelt person har potentialet til at skabe en positiv forandring i deres eget liv og i andres.

Har du en lignende historie om ét menneske, der gjorde en forskel i dit liv? Vi vil gerne høre dine fortællinger og dele dem for at inspirere andre. Del dine historier med os, så vi sammen kan fortsætte med at skabe positive forandringer i livet for dem, der har brug for det.