Hvordan vil du beskrive ensomhed?

Vi har alle, på et tidspunkt i livet, oplevet følelsen af ensomhed. Nogen mere end andre. De fleste ved derfor også, at ensomhed ikke handler om, hvor mange mennesker vi er omgivet af. Derimod kan ensomhed beskrives som følelsen af ikke at blive mødt i sine sociale og personlige behov og opstår ved en manglende følelse af at være forbundet med nogen eller noget – en følelse som kan medvirke til sygdom, nedsat arbejdsfunktion og generel mistrivsel. Desværre er denne følelse en del af hverdagen for mange borgere, der lever på kanten af samfundet.

Af samme grund er et af vores vigtigste fokuspunker at give borgeren en oplevelse af ikke at være alene. At blive mødt og forstået – om det er i et større fællesskab eller blot gennem en kontaktperson, er første skridt på vejen mod en positiv livsændring.

Dette sikrer vi os blandt andet gennem mentorer, som har erfaring med, indsigt i og respekt for borgerens miljø, ligesom vi arbejder med resocialiserende forløb, hvor borgeren mødes i egne interesser.

Under disse tider er det specielt vigtigt, at vi som samfund gør en ekstra indsats for at mindske ensomhed hos samfundets udsatte. Første skidt i fælleskampen mod ensomhed kræver dog, at vi anerkendende tør række hånden ud og møde vores medborgere, trods forskelle.

Husk på at et smil, et anerkendende blik eller et ’hej’ også skaber inklusion og samhørighed