Vi har alle, på et tidspunkt i livet, oplevet følelsen af ensomhed. Nogle mere end andre. De fleste ved derfor også, at ensomhed ikke nødvendigvis handler om, hvor mange mennesker vi er omgivet af. I stedet kan ensomhed beskrives som følelsen af ikke at blive mødt i sine sociale og personlige behov. Den opstår ved en manglende følelse af at være forbundet med nogen eller noget, og denne følelse kan medvirke til sygdom, nedsat arbejdsfunktion og generel mistrivsel. Desværre er denne følelse en del af hverdagen for mange borgere, der lever på kanten af samfundet.
Som organisation er et af vores vigtigste fokusområder at give borgeren en oplevelse af ikke at være alene. At blive mødt og forstået – uanset om det er i et større fællesskab eller blot gennem en kontaktperson – er det første skridt på vejen mod en positiv livsændring. Ensomhed kan føles som en uoverstigelig barriere, men ved at tilbyde et støttende netværk kan vi hjælpe med at nedbryde denne barriere.
Vi sikrer os dette blandt andet gennem mentorer, som har erfaring med, indsigt i og respekt for borgerens miljø. Vore mentorer skaber et rum for dialog, hvor borgeren kan dele sine oplevelser og følelser uden frygt for dom. Gennem denne relation kan borgeren begynde at føle sig set og hørt, hvilket er afgørende for at genopbygge tillid til sig selv og andre.
Derudover arbejder vi med resocialiserende forløb, hvor borgeren mødes i egne interesser. Når vi engagerer borgeren i aktiviteter, der vækker deres passion, skaber vi ikke blot en følelse af tilhørsforhold, men også en mulighed for at udvikle nye relationer og sociale færdigheder. Det er ofte i disse små skridt, at de store forandringer begynder.
Under disse tider, hvor mange oplever isolation og ensomhed, er det specielt vigtigt, at vi som samfund gør en ekstra indsats for at mindske ensomhed hos de udsatte. Det kan være let at overse dem, der allerede er marginaliserede, men det er netop nu, de har brug for os mest. Det første skridt i fællesskabet mod ensomhed kræver, at vi anerkendende tør række hånden ud og møde vores medborgere, på trods af forskelle.
Vi kan alle spille en rolle i denne indsats. Et smil, et anerkendende blik eller et ’hej’ kan være en simpel, men kraftfuld måde at skabe inklusion og samhørighed på. Hver lille interaktion har potentiale til at gøre en forskel, så lad os tage ansvaret for at skabe et mere inkluderende samfund, hvor ingen føler sig ensomme eller overset.
Sammen kan vi arbejde for at nedbryde barrierer og skabe forbindelser, der styrker vores fællesskab. Lad os mødes, lytte og støtte hinanden, så vi alle kan føle os som en del af noget større – for i sidste ende er det netop det, vi som mennesker har brug for.
